Krukkeskår
For noget tid siden havde jeg en samtale med en mor som også har mistet et barn. En lille pige, som viste sig at være meget meget syg. Denne mor fortalte mig om en episode efter tabet af hendes datter, hvor hun var fyldt op af vrede, smerte, savn, uretfærdighed og sorg. Hun stod på…
“Hvorfor piner du dig selv?”
Sådan tænkte jeg et kort øjeblik lige før, imens jeg sad og knugede en af Damians bløde legetasker helt ind til mig, imens tårerne strømmede ned ad begge mine kinder. Som ville jeg aldrig give slip på den igen. Som var den ham. Men jeg piner ikke mig selv. Jeg længes. Noget jeg kun kan…
Gravid i sorgen – DEL 1
(Skrevet i dagene efter d. 10 august 2018) Tilbage i 2017 oplevede Mac og jeg at skulle igennem 3 aborter (1 spontan og 2 medicinske) fordi der intet foster var, kun moderkagen, så da jeg i slutningen af juli måned 2018 (blot 3-4 måneder efter Damians død) igen, stod med en positiv graviditetstest, troede ingen…
Del 6, Hvordan klarer vi det her?
Jeg springer helt tilbage til da vi var på hospitalet, hvor vi fik at vide at vores søns hjerne var så skadet, at der faktisk ingen hjerneaktivitet var og han ligesom havde forladt sin krop. Hvilket betød at vi skulle tage afsked med ham og slukke for hans respirator på et tidspunkt. Til bisættelsen lagde…
Del 5 – Urnen er klar
D. 12 april 2018, den dag sad jeg foran computeren og var i gang med at skrive om Damian og om os, da jeg blev ringet op og fik at vide at nu var hans urne klar til at blive afhentet. Det løb koldt ned ad ryggen på mig og det var som om jeg…
Del 4. Bisættelsen
juni 22, 2018 Af CLAIRE CAMILLA MUUS Torsdag d. 05.04-2018, kl. 10 Der blev han bisat. Vejret var smukt. Det var vindstille, solen skinnede og det var lunere end det havde været længe. Vi kunne mærke varmen fra solens stråler og det føltes som om, det var ved at blive forår. Utroligt nok, for bare få dage…
Om mig
Nogen af jer kan måske genkende historien om Damian og vindruen, men mit navn genkender I måske ikke. Dette er fordi jeg for et par år siden, valgte at ændre det. Navneændringen har intet med Damians død at gøre, men er pga. andre personlige årsager, som ligger helt tilbage fra min barndom.
Sorgen som en håndterbar størrelse
Alt dette skrev jeg ca. 3 mdr. efter Damians død og der var jeg stadig i en slags choktilstand, men stadig nok bevidst om det hele til at jeg vidste at det, jeg stod i nu, ville ændre mig og mit liv for altid og derfor befandt jeg mig rigtigt meget oppe i mit hoved,…
Del 3, vores nye virkelighed
Onsdag d. 21 marts skulle vi hjem fra hospitalet. Dagen før blev vi spurgt om vi ønskede at se Damian igen en sidste gang, inden vi skulle hjem og det var vi lidt i tvivl om, men vi takkede nej, allermest fordi vi var bange for at se ham være helt død og ligbleg og…
Del 2, Rigshospitalet
Da vi ankom til hospitalet, blev vi ført ind i et rum – et slags venteværelse – og der skulle vi vente indtil lægerne hentede os for at fortælle hvordan det hele stod til. Ventetiden føltes uendelig lang og i mellemtiden kom noget familie og sad sammen med os. Jeg husker ikke præcis hvem der…