(Skrevet i dagene efter d. 10 august 2018)<\/p>\n\n\n\n
Tilbage i 2017 oplevede Mac og jeg at skulle igennem 3 aborter (1 spontan og 2 medicinske) fordi der intet foster var, kun moderkagen, s\u00e5 da jeg i slutningen af juli m\u00e5ned 2018 (blot 3-4 m\u00e5neder efter Damians d\u00f8d) igen, stod med en positiv graviditetstest, troede ingen af os rigtigt p\u00e5 det. Denne mulige graviditet var dog planlagt p\u00e5 den m\u00e5de, at vi kort forinden var blevet enige om, at vi ikke ville bruge pr\u00e6vention fremover. Men resultatet af vores beslutning, kom bare meget hurtigere, end vi havde regnet med. Det virkede for godt til at v\u00e6re sandt.<\/p>\n\n\n\n
Vi turde ikke at h\u00e5be p\u00e5 noget og var ret enige om, at indtil vi havde v\u00e6ret til skanning, ville vi ikke rigtigt begynde at forholde os til den positive test. Jeg fik en tid til en tidlig tryghedsskanning et par uger senere.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
D. 10-08-2018
Vi k\u00f8rer til Slagelse s\u00e5 jeg kan blive skannet. Da vi g\u00e5r ind ad d\u00f8ren til ventev\u00e6relset, har vi begge
en meget h\u00e5bl\u00f8s tilgang til skanningen og er n\u00e6rmest sikre p\u00e5, at n\u00e5r vi igen g\u00e5r ud derfra, vil jeg have en pille med til at afbryde graviditeten. Vi vil egentligt bare gerne have det overst\u00e5et, s\u00e5 vi kan komme hjem igen. P\u00e5 trods af al den negativitet og frygt, kan jeg dog alligevel godt m\u00e6rke, at der er et lillebitte spinkelt h\u00e5b, men det er s\u00e5 skr\u00f8beligt, at jeg ikke t\u00f8r at v\u00e6re for meget i det og derfor finder jeg en st\u00f8rre tryghed i at forvente det v\u00e6rste.<\/p>\n\n\n\n
Da de kalder mig ind, m\u00e6rker jeg for alvor nerv\u00f8siteten der begynder at kravle rundt i hele min krop. \u201cS\u00e5 er det nu!\u201d \u2013 vi g\u00e5r derind og snakker lidt med gyn\u00e6kologen, s\u00e5 hun ved, hvilke forventninger vi har til skanningen, men vi v\u00e6lger dog ikke at fort\u00e6lle om Damians d\u00f8d, da vi p\u00e5 dette tidspunkt, ikke kan overskue en reaktion fra hende og slet ikke, hvis skanningen ikke g\u00e5r godt. Jeg l\u00e6gger mig op p\u00e5 briksen og Mac s\u00e6tter sig p\u00e5 en stol til venstre for mig. Gyn\u00e6kologen g\u00e5r i gang med at skanne og Mac tager min h\u00e5nd. Jeg t\u00f8r ikke kigge p\u00e5 sk\u00e6rmen, s\u00e5 imens hun skanner, kigger jeg op i loftet. Jeg venter egentligt bare p\u00e5 at hun siger “… desv\u00e6rre…”, men pludseligt lysner hendes stemme op: \u201cJo, jo, jo \u2013 se nu her\u2026<\/em>\u201d og med det samme m\u00e6rker jeg et gib i hele min krop! Mit hjerte begynder at hamre for fuld smadder og jeg kigger hurtigt og forh\u00e5bningsfuldt hen p\u00e5 sk\u00e6rmen. Men jeg kan intet se. Det er bare sort, med en hvid tom lomme, pr\u00e6cis ligesom jeg husker mine andre skanninger s\u00e5 ud. Lige s\u00e5 hurtigt mit hjerte er ved at hoppe ud af brystet p\u00e5 mig af h\u00e5b, lige s\u00e5 hurtigt kan jeg igen ikke m\u00e6rke det. <\/p>\n\n\n\n Med en klump i halsen og med en smule forvirring i stemmen, siger jeg at jeg synes det ser helt tom ud. \u201cNej, det er det ikke \u2013 pr\u00f8v at se\u2026<\/em>\u201d siger hun, hvorefter hun rykker lidt rundt med skanningsapparatet, s\u00e5 hun f\u00e5r fanget et billede af fosteret, hvorefter hun med en glad stemme udbryder: \u201cSE! Kan I se det?? Det bev\u00e6ger sig \u2013 det banker<\/em>\u201d Og ganske rigtigt, vi ser det lillebitte hjerte som hamrer lystigt derud af. Vi t\u00f8rrer vores \u00f8jne, hvorefter vi genfinder hinandens h\u00e6nder og med sm\u00e5, skr\u00f8belige, men st\u00e6rke forh\u00e5bninger om, at resten ser ud som det skal, knuger vi vores h\u00e6nder helt t\u00e6t sammen og holder rigtigt godt fast i hinanden. Imens forts\u00e6tter gyn\u00e6kologen med at skanne, s\u00e5 vi kan se fosteret fra forskellige vinkler. Mac og jeg har s\u00e5 sv\u00e6rt ved at holde t\u00e5rerne inde, at vi n\u00e6rmest gr\u00e6der om kap. Jeg f\u00e5r p\u00e5 et tidspunkt kigget op p\u00e5 gyn\u00e6kologens ansigt og t\u00e6nker, hvad pokker hun ikke m\u00e5 t\u00e6nke?? For jeg f\u00f8ler at vores reaktion er meget voldsom, taget i betragtning af, at alt jo ser ud som det skal. Jeg v\u00e6lger derfor at fort\u00e6lle hvorfor vi reagerer som vi g\u00f8r og hvor ambivalent det egentligt f\u00f8les for os. Et kort \u00f8jeblik stivner hendes blik fast til sk\u00e6rmen og jeg kan se hun bliver meget ber\u00f8rt. Hun fort\u00e6ller at hun vil f\u00f8lge mig t\u00e6t nu og jeg f\u00e5r en ny tid til en ny skanning 14 dage senere.<\/p>\n\n\n\n Da vi g\u00e5r ud af d\u00f8ren, har b\u00e5de Mac og jeg en meget m\u00e6rkelig f\u00f8lelse i kroppen. For da vi gik ind, var vi jo egentligt sikre p\u00e5\u2026 eller vi havde i hvert fald g\u00e5et lige siden, graviditetstesten viste at den var positiv og forberedt os p\u00e5, at n\u00e5r vi gik ud derfra efter denne skanning, ville det v\u00e6re med en pille til en abort. Men i stedet for, kommer vi ud med et billede af vores lille nye mini menneskespire, som er p\u00e5 st\u00f8rrelse med en lille gr\u00f8n linse. Jeg f\u00f8ler mig en smule forvirret, som om nogen har taget fusen p\u00e5 mig og ved derfor slet ikke, hvor jeg skal g\u00f8re af mig selv. Jeg b\u00e5de griner og gr\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n Da vi s\u00e6tter os ud i bilen og k\u00f8rer hjemad, har vi lidt over en times k\u00f8rsel. Turen f\u00f8les p\u00e5 en og samme tid voldsom lang, men ogs\u00e5 enorm kort. Vi bruger hele turen, p\u00e5 at snakke om vores tanker og f\u00f8lelser, imens vi bare sidder og gr\u00e6der p\u00e5 skift. Det er simpelthen s\u00e5 sindssygt surrealistisk for os. I starten er vi begge meget lettede, f\u00f8ler et h\u00e5b for fremtiden igen og er fortr\u00f8stningsfulde, fordi skanningen er g\u00e5et godt. Men lige pludseligt vender det hele for mig.<\/p>\n\n\n\n Jeg bliver overv\u00e6ldet af skyld og skam over s\u00e5 hurtigt, at v\u00e6re blevet gravid efter Damian d\u00f8r. Som om hans d\u00f8d ikke betyder s\u00e6rligt meget og at vi bare t\u00e6nker: \u201cn\u00e5… vi laver da bare en ny.\u201d Jeg bliver s\u00e5 ked af det, for jeg kan ikke lade v\u00e6re med at f\u00f8le, at det udefra kan se ud som om, vi allerede er videre med vores liv, for nu er jeg gravid s\u00e5 kort tid efter. Det l\u00f8ber helt l\u00f8bsk for mig og jeg begynder at v\u00e6mmes ved mig selv. Jeg pr\u00f8ver hele tiden at sige til mig selv i bilen, at jeg godt er klar over, at det jo slet ikke er s\u00e5dan det forholder sig, men jeg kan slet, slet ikke styrer det. Det kommer enormt meget bag p\u00e5 mig at jeg f\u00e5r det s\u00e5dan. <\/p>\n\n\n\n Jeg f\u00f8ler, at jeg bliver n\u00f8dt til at forsvare mig overfor Damian og forklare ham, at vi p\u00e5 ingen m\u00e5de ser graviditeten som en erstatning af ham og det piner mig, for der er ingen m\u00e5de, hvorp\u00e5 jeg kan fort\u00e6lle ham det. Han er der jo ikke engang. Jeg sv\u00e6ver p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt hele tiden imellem det virkelige: at han er d\u00f8d og at jeg nu er gravid igen, og det uvirkelige: at vi svigter ham, fordi jeg er gravid igen.<\/p>\n\n\n\n Skyldf\u00f8lelsen og mine tanker l\u00f8ber helt af med mig. Jeg begynder at forestille mig, at han sidder alene et sted og gr\u00e6der, fordi han f\u00f8ler sig forladt. Vi n\u00e5ede jo heller ikke at komme frem til ham i tide den dag vi mistede ham, f\u00f8r han allerede var d\u00f8d, s\u00e5 jeg sidder nok lidt med en f\u00f8lelse af, at vi i forvejen havde svigtet ham op til hans d\u00f8d og derfor tror jeg, at jeg f\u00f8ler at vi slet ikke er der nok for ham nu, efter hans d\u00f8d. Det er som om jeg kan se ham v\u00e6re alene i m\u00f8rket og jeg kan h\u00f8re ham gr\u00e6de og kalde p\u00e5 mig, men jeg ved ikke hvor han er og jeg kan ikke n\u00e5 ham. Jeg kan ikke tr\u00f8ste ham, sige undskyld og fort\u00e6lle ham at alt nok skal g\u00e5. Det eneste jeg f\u00f8ler han ser, er at vi har glemt ham og at vi er glade igen. Han er i mit hoved p\u00e5 en m\u00e5de efterladt i sk\u00e6rsilden og jeg kan intet som helst g\u00f8re. Det er forf\u00e6rdelige forestillinger at sidde tilbage med, men jeg kan overhovedet ikke styre dem. <\/p>\n\n\n\n Hele min krop vrider sig n\u00e6rmest i smerte og mit sind skriger i desperat l\u00e6ngsel efter Damian, men udenp\u00e5 er jeg helt rolig, p\u00e5 en m\u00e5de lammet, imens jeg stille sidder og gr\u00e6der. Det er som om jeg er ved at eksploderer indeni, for intet af det jeg t\u00e6nker, giver mening for mig. Det er bare \u00e9t stort kaos. Jeg tror slet ikke engang p\u00e5, at der er noget efter d\u00f8den. Jeg tror ikke p\u00e5, at n\u00e5r man d\u00f8r, s\u00e5 kan man stadig komme i kontakt med den afd\u00f8de eller at den afd\u00f8de kan f\u00f8lge med i vores liv her p\u00e5 jorden. Det er for mig meningsl\u00f8st. Jeg finder derimod ro ved tanken om, at n\u00e5r man d\u00f8r, s\u00e5 har man f\u00e5et fred og ro b\u00e5de i krop og i sind.<\/p>\n\n\n\n Oveni skyldf\u00f8lelsen, kommer vreden pludseligt kravlende ind over mig. For hvor er det i \u00f8vrigt m\u00f8ghamrende belejligt, at jeg NU er blevet gravid! Da Damian var hos os, pr\u00f8vede vi jo at give ham en lillebror\/lilles\u00f8ster, men hver gang endte det i en abort. Gyn\u00e6kologen og l\u00e6gerne vidste ikke hvorfor det skete, men de sagde dengang at det ikke burde v\u00e6re en forhindring i fremtiden. N\u00e6sten 6 m\u00e5neder senere, mistede vi Damian. F\u00e5 m\u00e5neder efter ulykken, blev hans far og jeg enige om, at vi ikke ville bruge beskyttelse og at vi bare ville tage det hele nu, som det kom. Vi k\u00f8bte et par graviditets-tests, som jeg kunne have liggende, til hvis min menstruation udeblev op til flere gange, s\u00e5 vi ikke skulle ud og k\u00f8be nye hver gang. Og f\u00f8rste gang, min menstruation udebliver, er der \u201cjackpot\u201d.<\/p>\n\n\n\n Jeg f\u00f8ler en vrede over, at det lykkes s\u00e5 nemt efter vi mister ham og det sidder dybt i mig \u2013 en uretf\u00e6rdighedsf\u00f8lelse. Som om at\u2026 han skulle d\u00f8, for at jeg kunne blive gravid igen. Men det giver bare heller ikke mening! For meningen var jo helt fra starten af, at han skulle opleve det hele sammen med os og hvilken mening er der i det heltaget med, at et barn skal d\u00f8, for at et andet barn kan f\u00e5 muligheden for at blive f\u00f8dt? Det er der jo ligeledes heller ingen mening med. Det er s\u00e5 frustrerende at sidde med en s\u00e5 stor og tung vredesf\u00f8lelse, uden at have nogen at rette min vrede imod.<\/p>\n\n\n\n Rigtig mange af de tanker og forestillinger jeg g\u00f8r mig imens jeg sidder der, er ikke rationelle og det ved jeg heldigvis ogs\u00e5 godt inderst inde, men jeg kan bare ikke selv styre hvad jeg t\u00e6nker eller f\u00f8ler.<\/p>\n\n\n\n Efter skanningen er alle vores tanker og f\u00f8lelser blandet sammen i en stor p\u00e6rev\u00e6lling. De f\u00f8lelser som vi har allermest tilf\u00e6lles, er gl\u00e6de og lettelse, men den som fylder allermest hos os begge er frygten, for hvad nu hvis graviditeten ikke g\u00e5r, som den skal og hvad nu, hvis vi mister barnet under f\u00f8dslen eller bagefter? Hvad med det lille h\u00e5b der er startet med at gro i os begge to? T\u00f8r vi bare at give helt slip p\u00e5 vores angst og lade h\u00e5bet vokse sig st\u00f8rre og st\u00e6rkere?<\/p>\n\n\n\n Under k\u00f8returen snakker vi ogs\u00e5 om, at det egentligt f\u00f8les nemmere og mere simpelt, at leve hvor man f\u00f8ler at man ikke har s\u00e5 meget at miste \u2013 ligesom vi gjorde, f\u00f8r vi gik ind ad d\u00f8ren hos gyn\u00e6kologen \u2013 end pludseligt at f\u00f8le h\u00e5b og en mening med livet igen.<\/p>\n\n\n\n Man skulle nok tro, at det ville v\u00e6re nemmere at leve, n\u00e5r man f\u00f8ler en mening med livet og det synes jeg da ogs\u00e5 at det p\u00e5 sin vis er, men det, at vi pludseligt f\u00f8ler et fornyet h\u00e5b, er livsgivende for os og derfor enormt skr\u00e6mmende, s\u00e5 det inkluderer derfor ogs\u00e5 en allerhelvedes masse angst for at turde f\u00f8le den gl\u00e6de og den mening, der igen kan blive ved livet. For s\u00e5 har vi pludseligt noget at leve for igen og derfor ogs\u00e5 d\u00e9t, at miste.<\/p>\n\n\n\n Det kr\u00e6ver meget energi for os, at rumme b\u00e5de h\u00e5b og angst, fordi vi nu f\u00f8ler os mere s\u00e5rbare end nogensinde f\u00f8r og samtidig med det, er vi jo stadig hver dag n\u00f8dt til, ogs\u00e5 at rumme sorgen og savnet til Damian, samt at forholde os til \u00e5rsagen til, hvorfor han ikke er her mere, for savnet bliver hverken mindre eller forsvinder og \u00e5rsagen til hans d\u00f8d, er en del af vores virkelighed. Det er et faktum, at vi har levet et godt liv sammen med vores glade s\u00f8n i 2,5 \u00e5r, hvor vi til slut boede i Kors\u00f8r, som vi ogs\u00e5 havde valgt at sl\u00e5 os ned i og derfor havde planlagt en fremtid der og det er noget vi altid vil have med os. Ligesom det er et faktum, at han pludseligt og i al panik, d\u00f8de og vi derfor m\u00e5tte rive vores r\u00f8dder op fra den jord, vi havde valgt, skulle blive vores fremtid, og s\u00e5 i stedet som en midlertidig l\u00f8sning flytte til Odsherred, for at komme t\u00e6ttere p\u00e5 vores familie. Det er ogs\u00e5 et faktum, at fordi vores s\u00f8n er d\u00f8d, s\u00e5 eksisterer han ikke mere \u2013 han er ikke til p\u00e5 denne jord l\u00e6ngere \u2013 og derfor vil vi aldrig nogensinde, f\u00e5r muligheden for at opleve ham og hans v\u00e6sen igen. Alt dette er med til at forme os, for det vil altid v\u00e6re en del af os og hvem vi er, for jeg tror aldrig det vil stoppe med at p\u00e5virke os som mennesker.<\/p>\n\n\n\n Grunden til at jeg f\u00f8r skrev, at vi f\u00f8ler os mere s\u00e5rbare end nogensinde f\u00f8r, er udelukkende fordi, vi har oplevet hvor skr\u00f8beligt livet er,\u00a0hvor s\u00e5rbare vi bliver, n\u00e5r vi bliver for\u00e6ldre og hvor vanvittigt smertefuldt og barsk livet kan ende med at blive. Jeg f\u00f8ler, at fordi vi HAR mistet \u00e9t barn, er vi mere udsatte overfor s\u00e5rbarheden fordi det sidder s\u00e5 dybt i os nu. Jeg tror og er bange for, at jeg ikke vil kunne overleve at miste endnu et barn og tanken om, at nogen for\u00e6ldre har mistet flere b\u00f8rn, skr\u00e6mmer mig voldsomt meget. At livet kan v\u00e6re s\u00e5 ubarmhjertigt og uretf\u00e6rdigt, det efterlader mig i en position, hvor jeg f\u00f8ler mig totalt forsvars- og magtesl\u00f8s. Nogle af de v\u00e6rste f\u00f8lelser jeg kender til, for man kan intet stille op.<\/p>\n\n\n\n Dagene efter vi er kommet hjem fra skanningen, er sindssygt h\u00e5rde, fordi der er s\u00e5 mange modstridende f\u00f8lelser. Vi bruger tiden efterf\u00f8lgende p\u00e5 at finde kasser og pladser, hvori vi kan \u201copbevare\u201d f\u00f8lelserne. Vi har jo egentligt de sidste par m\u00e5neder, v\u00e6nnet os til kun af skulle rumme den ene \u2013 smertelige \u2013 del af vores f\u00f8lelsesregister, men pludseligt fra det ene \u00f8jeblik til det andet, skal vi igen til at finde plads til resten af f\u00f8lelsesregisteret – en oprigtig gl\u00e6de over et fornyet h\u00e5b i vores liv. <\/p>\n\n\n\n Det er ikke kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om,\u00a0hvor<\/strong>\u00a0vi skal finde plads til det, det er ogs\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om,\u00a0om\u00a0vi t\u00f8r<\/strong>\u00a0at give det plads \u2013 selvom i sidste ende, vil det sp\u00f8rgsm\u00e5l egentligt v\u00e6re ligegyldigt, for det er slet ikke til diskussion, men noget vi bare\u00a0skal<\/strong>\u00a0se at f\u00e5 plads til \u2013 PUNKTUM! Det bliver meget hurtigt lidt ligesom en selvf\u00f8lge. For det er et krav til os som for\u00e6ldre, hvis vi \u00f8nsker at give vores kommende barn en optimal chance i det her liv, ligesom Damian fik.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 vi bliver hurtigt enige om at vi, i takt med at graviditeten udvikler sig, s\u00e5 vil vi s\u00e5 sm\u00e5t begynde at forberede os p\u00e5, at blive for\u00e6ldre til et barn, der har en storebror i himlen. Det bliver ikke nemt, men det bliver dejligt og vi gl\u00e6der os.<\/p>\n\n\n\n Damian kommer til at leve videre gennem minderne og de historier vi vil fort\u00e6lle om ham.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" (Skrevet i dagene efter d. 10 august 2018) Tilbage i 2017 oplevede Mac og jeg at skulle igennem 3 aborter (1 spontan og 2 medicinske) fordi der intet foster var, kun moderkagen, s\u00e5 da jeg i slutningen af juli m\u00e5ned 2018 (blot 3-4 m\u00e5neder efter Damians d\u00f8d) igen, stod med en positiv graviditetstest, troede ingen…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[22,1],"tags":[],"class_list":["post-370","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-del7gravidisorgen1","category-uncategorized"],"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/370","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=370"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/370\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":373,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/370\/revisions\/373"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=370"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=370"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=370"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\u201cDet ser s\u00e5 fint ud<\/em>\u201c, tilf\u00f8jer hun og i\u00a0samme sekund Mac og jeg ser hjertet sl\u00e5r, slipper vi hinandens h\u00e6nder og bryder begge helt sammen i gr\u00e5d. Han\u00a0sidder foroverb\u00f8jet med ansigtet gemt i sine h\u00e6nder, imens han hulker og jeg ligger med mine h\u00e6nder ogs\u00e5 d\u00e6kkende for mit ansigt og gr\u00e6der som pisket. Jeg bliver s\u00e5 lettet og kan endelig se et h\u00e5b om at Damian f\u00e5r den lillebror, vi flere gange har villet give ham, men samtidig fyldes jeg med en voldsom sorg over at han bare aldrig vil f\u00e5 chancen for at opleve at blive storebror, og en intimiderende frygt for at miste igen og alverdens \u201chvad-nu-hvis\u2019er\u201d begynder s\u00e5 sm\u00e5t at dukke op.<\/p>\n\n\n\n