Jeg springer helt tilbage til da vi var p\u00e5 hospitalet, hvor vi fik at vide at vores s\u00f8ns hjerne var s\u00e5 skadet, at der faktisk ingen hjerneaktivitet var og han ligesom havde forladt sin krop. Hvilket bet\u00f8d at vi skulle tage afsked med ham og slukke for hans respirator p\u00e5 et tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n
Til bis\u00e6ttelsen lagde jeg et lille brev p\u00e5 hans kiste, hvorp\u00e5 jeg bl.a. havde skrevet ordene: \u201cDin krop er ikke hvem du var. Det var dit indre \u2013 dit sind \u2013 der var dig. Din krop var blot dit ydre \u2013 din smukke skal \u2013 du udtrykte dig gennem. Du var resultatet af far og jeg. Nu er far og jeg, hvem du var.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Det valgte vi allerede p\u00e5 Rigshospitalet, at fokusere p\u00e5. For ellers ville vi aldrig, i de dage vi var indlagt med ham, kunne f\u00e5 os selv til at g\u00e5 fra hans krop. Men vi fortalte hele tiden os selv og hinanden, at den han var, ikke l\u00e6ngere var hos os og derfor gjorde det ingen forskel for ham, om vi var ved hans krop eller ej. Derfor valgte vi kun at bes\u00f8ge ham 1-2 gange p\u00e5 en dag.<\/p>\n\n\n\n Vi kunne v\u00e6lge at blive ved hans krop det meste af den tid vi var der, men vi valgte at lade v\u00e6re. Mange ville have gjort det og mange t\u00e6nker sikkert, at de i hvert fald ville blive hos deres barn lige til det sidste, hvis det samme skete for dem. Det troede jeg ogs\u00e5 at jeg selv ville g\u00f8re, hvis vi havnede i en s\u00e5dan situation her.<\/p>\n\n\n\n Men nu stod vi pludseligt i situationen, hvor vi s\u00e5 vores drengs lille krop ligge livl\u00f8s p\u00e5 hospitalssengen, med blod ud af n\u00e6sen, tilkoblet slanger og bibbende maskiner der hjalp hans krop med at tr\u00e6kke vejret. Da respiratoren blev slukket, valgte hans far og jeg at tage afsked med ham inden og derefter g\u00e5 udenfor. Andre fra vores familie blev deroppe imens.<\/p>\n\n\n\n Hvis jeg t\u00e6nker for meget over det nu, kan jeg f\u00e5 rigtig d\u00e5rlig samvittighed over det, men inderst inde ved jeg, at det skal jeg ikke! Damian var altid v\u00e6ret vores f\u00f8rsteprioritet da han var her, men da vi fik at vide, at hans hjerne var \u201chelt sort\u201d og at der derfor heller ikke var den mindste chance for, at han kunne registrere os n\u00e5r vi var der, gik det hurtigt op for os, at hvis vi skulle passe p\u00e5 os selv og p\u00e5 hinanden, skulle vi g\u00f8re hvad vi f\u00f8lte, der var bedst for os for at overleve det her.<\/p>\n\n\n\n Det bedste for os, ville p\u00e5 sigt v\u00e6re at have alle de gode minder at t\u00e6nke tilbage p\u00e5. Bare det, at st\u00e5 og se magtel\u00f8s til, imens han fik hjertemassage og senere se ham ligge med alle slangerne, blodet ud af n\u00e6sen og kunne h\u00f8re hans kunstige vejrtr\u00e6kning, var traumatisk nok i forvejen og de billeder vidste jeg, at jeg aldrig nogensinde ville kunne f\u00e5 ud af mit hoved. Jeg vil heller aldrig glemme at hans hud begyndte at f\u00f8les underlig k\u00f8lig, t\u00f8r og modellervoks-agtig i dagene efter. Jeg ville ikke kunne holde ud, ogs\u00e5 at skulle overv\u00e6re, at der blev slukket for hans lille krop og derefter se ham ligge helt stille og se ham v\u00e6re helt d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Tiden p\u00e5 hospitalet var kaotisk og f\u00f8lelserne var slet ikke til at styre. Det ene \u00f8jeblik sad vi bare og stirrede ud i luften og forstod egentligt ikke helt alvoren i det der foregik og i det n\u00e6ste \u00f8jeblik faldt vi n\u00e6rmest gr\u00e5dkvalt sammen og kunne slet ikke se hvordan vi skulle overleve det her.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r vi endelig f\u00f8lte os nogenlunde klare i hovederne, brugte vi rigtigt meget tid p\u00e5 at snakke sammen, for vi var godt klar over, at det her var rigtigt, rigtigt slemt og at vi kunne risikere at glide fra hinanden. Vi gik mange ture rundt p\u00e5 gangene p\u00e5 patienthotellet, hvor vi pr\u00f8vede at finde ud af, hvordan kunne vi overleve det her. Vi snakkede om hvordan vi havde det, vi snakkede om vores s\u00f8ns tilstand og pr\u00f8vede at se tingene fra hans side.<\/p>\n\n\n\n Selvom det f\u00f8ltes som om situationen ikke kunne blive v\u00e6rre, kom vi alligevel frem til at det syntes vi, at den kunne. Vi kunne have risikeret at hans hjerne stadig fungerede bare en lille smule, s\u00e5 han skulle leve resten af sit liv som hjerneskadet og m\u00e5ske i s\u00e5 slem en grad, at han slet ikke ville v\u00e6re i stand til at kommunikere eller g\u00f8re noget selv, men skulle have hj\u00e6lp til alt. Det ville v\u00e6re endnu mere forf\u00e6rdeligt, for det ville ikke v\u00e6re et v\u00e6rdigt liv og vi ville alligevel skulle forts\u00e6tte vores liv med en sorg. Sorgen over at vi stadig havde mistet vores s\u00f8n, som vi kendte ham, for han ville blive en anden end den han var f\u00f8r. Sorgen over at skulle se i \u00f8jnene at han aldrig mere ville kunne l\u00f8be rundt og lege, cykle, snakke, synge og tegne, som han plejede at elske. Forestillingen om det kunne vi n\u00e6sten heller ikke b\u00e6re. S\u00e5 vi tr\u00f8stede hinanden med, at selvom han ikke var her mere, havde han haft det godt i al den tid han var her. Samtidig gav det os en tr\u00f8st at vide, at han ikke led nu. Det var kun os der gjorde det.<\/p>\n\n\n\n Vi snakkede om det, vi f\u00f8r havde h\u00f8rt nogen fort\u00e6lle: At b\u00f8rn kun er til l\u00e5ns, fordi de en dag flytter hjemmefra og starter deres eget liv og at det er for\u00e6ldres opgave indtil da, at opfostre b\u00f8rnene. At anerkende dem for hvem de er, give dem tryghed og k\u00e6rlighed s\u00e5 de udvikler en sund selvv\u00e6rdsf\u00f8lelse og medmenneskelig omsorg, men ogs\u00e5 at give dem plads til at udforske, s\u00e5 b\u00f8rnene kan udvikle deres selvst\u00e6ndighed og troen p\u00e5 dem selv.<\/p>\n\n\n\n Selvom det var utroligt h\u00e5rdt, snakkede vi om hvordan vi huskede Damian var som person, og imens vi gik og gr\u00e6d, kom vi indimellem ogs\u00e5 til at smile og sm\u00e5-grine, fordi vi jo var s\u00e5 stolte af, hvordan han n\u00e5ede at udvikle sig. Vores dreng var blevet, og havde egentligt altid v\u00e6ret, en s\u00e5 glad, nysgerrig og harmonisk kn\u00e6gt, med krudt i m\u00e5sen, som elskede at fjolle rundt, b\u00e5de med sin far og jeg, men ogs\u00e5 bare alene til musik eller med sit leget\u00f8j. Med tiden havde han udviklet en viljestyrke og selvst\u00e6ndighed som i enkle tilf\u00e6lde sparkede s\u00e5 meget numse, at jeg bl.a. f\u00e5 gange n\u00e6rmest blev smidt ud fra hans sovev\u00e6relse, n\u00e5r han skulle sove. Fordi at: \u201cNu ga\u2019 jaj d\u00e5rve. Harj harj, mor\u201d *vinke-vinke* Vi blev hurtigt enige om, at selvom han ikke var her l\u00e6nge, s\u00e5 havde han det godt i de f\u00e5 \u00e5r, han var her og det var det allervigtigste overhovedet, samtidig med at han ikke skal igennem alt det tumult, vi resten af vores liv skal leve med. Det er en tr\u00f8st for os.<\/p>\n\n\n\n Da vi kom hjem til farmor, begyndte vi meget hurtigt at klarl\u00e6gge nogle \u201cregler\u201d for hvad vi skulle v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 fremover, som fx vores k\u00e6rlighed til hinanden, k\u00e6rligheden til vores s\u00f8n og hvordan vi kunne hj\u00e6lpe hinanden med ikke at glemme os selv og dem vi var. At det var vigtigt at vi stadig huskede at vise at vi elskede hinanden. Selvom det ikke var det, vi t\u00e6nkte allermest p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Det var rigtigt h\u00e5rdt, for i den f\u00f8rste tid tilbragte vi ikke ret meget tid sammen. Mac havde brug for at distrahere sig selv og lukkede sig derfor inde i en lille boble, hvor han enten s\u00e5 film, s\u00e5 serier eller spillede Xbox. Mac og jeg tog j\u00e6vnligt nogle snakke sammen, for at finde ud af hvordan hinanden f\u00f8lte og hvad vi havde brug for og ikke havde brug for. En slags forventningsafstemning, for at finde ud af, hvor hinanden l\u00e5. Det var rigtigt sv\u00e6rt, for han kunne ikke holde ud, at v\u00e6re i sorgen og jeg kunne n\u00e6rmest ikke holde ud, ikke at v\u00e6re i den. Men vi m\u00e5tte bare acceptere, at vi h\u00e5ndterede sorgen s\u00e5 forskelligt og derfor kunne han sige til mig, hvis jeg sad og skrev s\u00e5 han kunne l\u00e6se med p\u00e5 computersk\u00e6rmen eller hvis jeg havde brug for at snakke om Damian, at han gerne ville have at jeg enten vendte mig om med computeren eller gik et andet sted hen. Jeg kunne ogs\u00e5 sige til ham, at jeg gerne ville have, at han lige tog et par minutters pause om dagen, s\u00e5 vi lige gik en lille tur eller lavede noget andet sammen. Pauserne var i starten meget korte, men det var hvad han kunne rumme. For blev han ikke nok distraheret, r\u00f8g han meget hurtigt tilbage i sorgens smerte. Ligesom han gerne ville se film med mig, eller spille et spil, men det kunne jeg ikke rumme, for det var jeg slet ikke i stand til mentalt. S\u00e5 det blev enkelte\/korte afsnit af en serie, eller sm\u00e5 videoer p\u00e5 youtube. Som tiden gik, begyndte vi langsomt at bev\u00e6ge os t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden, hvor vi kunne g\u00f8re flere og flere ting sammen.<\/p>\n\n\n\n I slutningen af august 2018, skrev jeg dette: Fordi vi ikke havde s\u00e5 meget kontakt i l\u00f8bet af de f\u00f8rste uger, havde vi lavet en aftale om, at vi blev n\u00f8dt til at huske hinanden p\u00e5 andre m\u00e5der, s\u00e5 vi stadig havde en form for kontakt. S\u00e5 det blev et k\u00e6rligt klap i numsen i ny og n\u00e6, et kys og et kram og en lille smule drilleri. I starten kom det ikke naturligt, det skete mere fordi, at det m\u00e5tte vi lige hellere huske at g\u00f8re. For igen, s\u00e5 var det ikke det vi gik og t\u00e6nkte p\u00e5. Men vi tvang os til at g\u00f8re de ting, fordi vi troede p\u00e5, at blev vi ved l\u00e6nge nok, ville det begynde at komme naturligt til os igen p\u00e5 et tidspunkt. Der var dage, hvor vi glemte hinanden, men s\u00e5 snart en af os blev opm\u00e6rksomme p\u00e5 det, tog vi fat i den anden for at fort\u00e6lle at NU skulle vi alts\u00e5 lige tage os sammen. Der var ogs\u00e5 dage hvor, selvom vi var kede af det, s\u00e5 kunne vi stadig \u201cstikke\u201d lidt til hinanden med et smil p\u00e5 l\u00e6ben. Som hvis jeg fx havde glemt at lave en kop kaffe til Mac, som jeg tidligere havde lovet at lave, s\u00e5 kunne han godt \u2013 med et glimt i \u00f8jet \u2013 komme med en flabet kommentar, selvom t\u00e5rene trillede ned ad hans kinder.<\/p>\n\n\n\n Ugerne gik og de blev til m\u00e5neder. Nu fort\u00e6ller jeg noget meget personligt og gr\u00e6nseoverskridende. Men jeg tror, at det m\u00e5ske er vigtigt ogs\u00e5 at komme ind p\u00e5 det, da det er noget der generelt heller ikke bliver snakket om i forbindelse med, n\u00e5r man mister et barn. En dag tog vi snakken og jeg fandt ud af, at Mac ogs\u00e5 havde sv\u00e6rt ved tanken. Det var pludseligt blevet enormt f\u00f8lsomt. For tanken om det, medbragte ogs\u00e5 en form for skam for ham, samtidig med at det jo var s\u00e5dan vi fik Damian. Vi plejede jo at have lyst til hinanden f\u00f8rhen n\u00e5r vi var sammen seksuelt, men den stemning var umulig at komme i.<\/p>\n\n\n\n Vi begyndte at snakke om, at vi m\u00e5ske blev n\u00f8dt til at kickstarte det. Uanset hvor underligt det end lyder, s\u00e5 begyndte vi at f\u00f8le, at det m\u00e5ske var den eneste m\u00e5de, hvorp\u00e5 vi kunne v\u00e6re sammen igen og en dag begynde at kunne nyde det igen. Ligesom da vi ogs\u00e5 m\u00e5tte kickstarte vores kys, vores fjollede sider og de k\u00e6rlige numseklap, som vi ogs\u00e5 f\u00f8r plejede at give hinanden.<\/p>\n\n\n\n Slut august 2018 skrev jeg dette: “Vi har k\u00e6mpet hver dag og vi k\u00e6mper stadig. Der findes ikke ord for hvor h\u00e5rdt det er, hvor opslidende det kan f\u00f8les og hvor smerteramt vi er. Men vi t\u00e6nker rigtigt meget p\u00e5, hvordan vi tror Damian ville \u00f8nske vi klarede det her og det er en stor drivkraft for os begge.”<\/em><\/p>\n\n\n\n I slutningen af juli m\u00e5ned 2018, stod jeg pludseligt med en positiv graviditetstest og det er her at Jax kommer ind i billedet. Vores lille Lys i m\u00f8rket. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg springer helt tilbage til da vi var p\u00e5 hospitalet, hvor vi fik at vide at vores s\u00f8ns hjerne var s\u00e5 skadet, at der faktisk ingen hjerneaktivitet var og han ligesom havde forladt sin krop. Hvilket bet\u00f8d at vi skulle tage afsked med ham og slukke for hans respirator p\u00e5 et tidspunkt. Til bis\u00e6ttelsen lagde…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":55,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[21],"tags":[],"class_list":["post-365","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-del6hvordanklarervidether"],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/TYJvsMG8CrrLOuehgmk1VPvjrWhbQiTIeULbDj1m-scaled.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/365","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=365"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/365\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":393,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/365\/revisions\/393"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/55"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=365"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=365"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=365"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
(Nu skal jeg sove. Hej hej, mor) \u2013 som han kunne finde p\u00e5 at sige.
En enkel gang sagde han ogs\u00e5 til mig, at nu skulle jeg tie stille\/stoppe med at synge, for nu ville han sove og s\u00e5 sagde han at jeg skulle g\u00e5, hvorefter han vendte sig om for at sove. S\u00e5 stod jeg ellers der, helt paf og t\u00e6nkte for mig selv: \u201cN\u00e5h.. jamen.. okay, s\u00e5\u2026 \u00d8hm, sov godt, skat”, hvorefter jeg i m\u00f8rket famlede mig tilbage til d\u00f8ren, samtidig med at jeg ih\u00e6rdigt pr\u00f8vede ikke at grine.
Jeg husker det tydeligt, ogs\u00e5 hvordan Mac og jeg grinede af det, da jeg kom ud fra sovev\u00e6relset.
Vi h\u00f8rte ogs\u00e5 j\u00e6vnligt ham sige: \u201cDet MIN g\u00f8re det!!\u201d, n\u00e5r der var noget vi ikke m\u00e5tte g\u00f8re for ham.<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde derimod brug for at snakke rigtig meget om, hvad der var sket og om mine f\u00f8lelser. Men det kunne jeg ikke med ham og det var rigtigt sv\u00e6rt for mig, for jeg f\u00f8lte ikke at andre forstod mine f\u00f8lelser. Jeg snakkede dog meget med min mor og svigermor og ellers s\u00e5 skrev jeg rigtigt meget p\u00e5 min computer, for at komme ud med mine tanker og f\u00f8lelser. Det hjalp.<\/p>\n\n\n\n
“Vi er nu der, hvor vi er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 midten begge to, at vi ved at der ikke g\u00e5r lang tid, f\u00f8r vi m\u00f8des. Vi kan lave s\u00e5 mange forskellige ting sammen. Vi kan grine og fjolle, lidt som vi plejede at kunne f\u00f8r og det kommer helt naturligt nu. Vi snakker om Damian hver dag og kommer ofte i tanke om sjove ting han har sagt eller gjort, og s\u00e5 fort\u00e6ller vi hinanden om det. Vi fort\u00e6ller ogs\u00e5 hinanden, n\u00e5r vi er kede af det og vi form\u00e5r endda at v\u00e6re der s\u00e5 meget for hinanden, at hvis den ene ikke kan overskue at v\u00e6re der lige s\u00e5 meget for den anden en dag, s\u00e5 er det ogs\u00e5 okay. For vi s\u00f8rger for at melde ud hver gang der er det mindste, s\u00e5 ikke der opst\u00e5r misforst\u00e5elser, for det har vi slet ikke overskud til at begynde at bruge energi p\u00e5 ogs\u00e5. Vi har heller ingen krav eller forventninger til hinanden og fordi vi ikke har det, er det nemmere at have overskud til at v\u00e6re der for den anden, for vi f\u00f8ler os ikke forpligtede overfor hinanden p\u00e5 samme m\u00e5de som vi ville g\u00f8re, som hvis vi stillede krav eller forventninger til hinanden.<\/em>“<\/p>\n\n\n\n
Men den intime del, sexlivet i forholdet, bliver ogs\u00e5 ramt. Vi snakkede ikke om det l\u00e6nge. M\u00e5ske undgik vi begge to det med vilje i en tid. Jeg ved, at det gjorde jeg. Lysten var der ikke og tanken eller forestillingen om det, bragte en form for skyldf\u00f8lelse med sig. En skyldf\u00f8lelse og skam over, at \u201chvordan vi kan tillade os at \u201chygge\u201d s\u00e5dan og v\u00e6re \u201cbeskidte\u201d p\u00e5 den m\u00e5de, n\u00e5r vores s\u00f8n er d\u00f8d?!\u201d Jeg f\u00f8lte mig ul\u00e6kker og som en virkelig, virkelig d\u00e5rlig og forf\u00e6rdelig mor, n\u00e5r jeg t\u00e6nkte tanken. Sexlivet ser vi som en vigtig del af et forhold, men bare tanken om hvis vi skulle have sex, s\u00e5 kunne jeg bryde sammen. Jeg kunne slet ikke forestille mig, hvordan vi p\u00e5 naturlig vis, skulle have det igen. Vores f\u00f8rste gang, efter vores s\u00f8ns d\u00f8d, ville blive alt andet end naturlig.<\/p>\n\n\n\n