<\/p>\n\n\n\n
D. 12 april 2018, den dag sad jeg foran computeren og var i gang med at skrive om Damian og om os, da jeg blev ringet op og fik at vide at nu var hans urne klar til at blive afhentet. Det l\u00f8b koldt ned ad ryggen p\u00e5 mig og det var som om jeg pludseligt hverken kunne snakke eller forst\u00e5 hvad kvinden i telefonen sagde til mig, s\u00e5 jeg gav telefonen videre til Damians farmor, som s\u00e5 snakkede med damen.
Et kort \u00f8jeblik sad jeg bare og stirrede, hvorefter jeg br\u00f8d helt sammen.
Nedenst\u00e5ende skrev jeg i minutterne efter, imens jeg stadig sad ved computeren:<\/p>\n\n\n\n
\u201cKl. 14.40<\/em> Vores barns liv fik en ende, fordi han blev kvalt i en \u00e5ndssvag vindrue. Vindruer vi altid<\/em> havde v\u00e6ret s\u00e5 opm\u00e6rksomme p\u00e5, fordi vi vidste de kunne v\u00e6re farlige. Da vi p\u00e5 hospitalet fik at vide, at Damian var hjerned\u00f8d, \u00f8nskede vi at han skulle donere sine raske organer til et andet barn, som manglede et organ for at det barns liv kunne blive bedre. Han l\u00e5 i respirator i tre dage, for ingen verdens nytte! For han n\u00e5ede aldrig at opfylde de kriterier, vi s\u00e5 inderligt h\u00e5bede for ham, s\u00e5 han kunne blive organdonor. Vi m\u00e5tte i stedet for, slukke for hans respirator og lade hans raske organer d\u00f8 sammen med hans krop. Vi bisatte vores s\u00f8n og nu var vi n\u00e5et dertil i processen, hvor vi skulle hente d\u00e9t, der var tilbage af vores dreng i fysisk form: hans aske. Det gjorde s\u00e5 forbandet ondt, at se virkeligheden i \u00f8jnene og at skulle pr\u00f8ve at forst\u00e5 den. For det var ufatteligt. Jeg manglede ham s\u00e5 meget, at savnet til ham og smerten over at jeg aldrig kunne have ham hos mig igen, konstant borede sig igennem min krop. Jeg sad stadig foran computeren, da jeg skrev nedenst\u00e5ende:<\/p>\n\n\n\n \u201dMin krop og min sj\u00e6l skriger efter ham. Mit hjerte er blevet revet ud, det bl\u00f8der og er ved at falde fra hinanden. Jeg f\u00f8ler, at jeg ih\u00e6rdigt pr\u00f8ver at finde alle mulige lappel\u00f8sninger, s\u00e5 det ikke pludseligt smuldre helt imellem mine fingre, og s\u00e5 jeg til sidst mister mig selv. Der er s\u00e5 mange tidspunkter, hvor jeg g\u00e5r fra at have det nogenlunde, hvor jeg kan smile og se det sjove i noget, til p\u00e5 et split sekund, at f\u00f8le at hele verden omkring mig forsvinder.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n \u201cJeg savner at h\u00f8re hans stemme. Jeg savner at h\u00f8re ham snakke og grine, lege, synge og r\u00e5be. Jeg savner at han larmer med sit leget\u00f8j. Jeg savner at m\u00e6rke hans varme krop, n\u00e5r vi l\u00e5 og puttede og jeg savner at se ham komme l\u00f8bende i fuld fart. Jeg savner hans s\u00f8de, sm\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder. Jeg savner hans duft, hans helt utrolige dejlige smil og varme kram, som altid fik mit hjerte til at hamre og min krop til at smelte. Jeg savner hans dans og jeg savner at danse sammen med ham. Jeg savner alt ved ham.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Vi hentede urnen samme dag, som jeg fik opkaldet. Farmor og onkel Robin k\u00f8rte med os til Margrete Kapellet i Holb\u00e6k, hvor vi skulle hente den. Jeg husker at jeg slet ikke kunne forholde mig til at det, der var tilbage af vores s\u00f8n, bare var ligesom st\u00f8v nu. St\u00f8v, eller aske som det jo var, som var blevet lagt ned i en urne vi selv havde valgt. Jeg kunne og ville ikke forst\u00e5 det. Jeg var ikke i stand til at rumme meget af gangen p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n Inden vi fik udleveret urnen, skulle vi afkrydse og skrive under p\u00e5 nogle papirer. Jeg blev n\u00f8dt til at sp\u00f8rge indtil de sp\u00f8rgsm\u00e5l der stod og jeg havde brug for hj\u00e6lp til at besvare dem, for jeg kunne simpelthen ikke forst\u00e5 hvad der egentligt stod, ligesom vores adresse, som jeg heller ikke kunne huske navnet p\u00e5. Jeg var helt ved siden af mig selv. Da papirerne var skrevet under, gik damen bag skranken ud bagved, for at hente urnen til os. Hun kom ind igen med en fin, hvid, lidt broget, firkantet kasse som indeholdt den hjerteformede urne, som vi sammen med bedemanden, uger forinden, havde bestilt. Jeg turde n\u00e6sten ikke at kigge p\u00e5 kassen da hun kom med den. Jo mere jeg t\u00e6nkte over det, jo mere grotesk blev det for mig, at vide at vores 2,5 \u00e5rige s\u00f8n nu kunne passe ned i den urne, som var i kassen. Det bet\u00f8d jo, at han ikke var i sin fulde st\u00f8rrelse l\u00e6ngere, men at der var blevet gjort noget med hans krop, for at han kunne passe ned i den og det vidste jeg jo godt, at der var. Jeg vidste ogs\u00e5 godt hvad, der var blevet gjort, men det f\u00f8ltes pludseligt s\u00e5 grusomt. Damen der stod med kassen, begyndte meget hurtigt at \u00e5bne den, s\u00e5 vi kunne se urnen og hun kunne fort\u00e6lle os om den, men det sagde jeg med det samme, at det var jeg slet ikke klar til endnu. Bare det, at st\u00e5 og kigge p\u00e5 kassen velvidende, at vores d\u00f8de s\u00f8n var i den, var h\u00e5rdt nok. Det var fuldst\u00e6ndigt vanvittigt og s\u00e5 sv\u00e6rt at forst\u00e5. Jeg vendte mig med det samme rundt og gik direkte ud af d\u00f8ren igen. Jeg fik det s\u00e5 d\u00e5rligt og br\u00f8d sammen da jeg kom udenfor. Alt i min mave vendte sig. Jeg fik kvalme og havde sv\u00e6rt ved at tr\u00e6kke vejret.<\/p>\n\n\n\n Efter lidt tid kom Mac, farmor og Robin ud derfra med urnen. Jeg kiggede ikke rigtigt p\u00e5 dem, men fortsatte bare direkte ud mod bilen. Jeg havde s\u00e5 afsindigt sv\u00e6rt ved at v\u00e6re i min egen krop og kunne n\u00e6sten ikke holde til at se dem v\u00e6re kede af det, eller d\u00e9t, at de gik med urnen i h\u00e6nderne. Det var jo bare endnu en konfrontation af Damians d\u00f8d. I bilen spurgte Mac om jeg havde lyst til at sidde med kassen, hvori urnen l\u00e5, men det ville jeg ikke… det kunne jeg ikke.. jeg turde ikke, for det ville betyde jeg m\u00e6rkede v\u00e6gten af urnen og alt det med at Damian var blevet kremeret, kunne jeg ikke rigtigt forholde mig til. S\u00e5 farmor fik kassen som hun sad med p\u00e5 sk\u00f8det, imens hun forsigtigt holdt om den. Der var en tung stemning i bilen og sorgen havde omklamret os alle. Vi ville bare gerne hjem.<\/p>\n\n\n\n Men vi tog ikke hjem med det samme. Vi havde besluttet os for at f\u00e5 overst\u00e5et et \u00e6rinde, som egentligt sagtens kunnet have ventet. Men vi ville g\u00f8re det udelukkende for vores egen skyld, s\u00e5 vi kunne klappe os selv p\u00e5 skuldrene bagefter og sige til os selv, at vi gjorde det sgu! Vi skulle have k\u00f8bt eller byttet et eller andet i El-giganten i Holb\u00e6k \u2013 hvad, kan jeg dog ikke huske \u2013 men jeg husker tydeligt, at vi virkelig ikke havde lyst, men vi blev enige om, at vi ville g\u00f8re det fordi dette netop var en af de h\u00e5rde situationer, som vi kunne v\u00e6lge at g\u00e5 udenom \u2013 og vi kunne nemt have gjort det \u2013 men vi f\u00f8lte at vi godt kunne klare det n\u00e5r vi var sammen om det og vi troede p\u00e5, at det ville kunne styrke os. Farmor blev siddende ude i bilen med Damians urne, for hun f\u00f8lte ikke \u201chan\u201d skulle st\u00e5 derude alene imens vi alle var inde i butikken, og vi ville jo heller ikke rigtigt tage urnen med ind i butikken. Det virkede lidt morbidt. S\u00e5 Mac, Robin og jeg gik derind. Det var h\u00e5rdt og jeg gik og sm\u00e5gr\u00e6d hele tiden. Det var sikkert et m\u00e6rkeligt syn for andre at se os, men vi pr\u00f8vede at tvinge os selv ud i situationer, som for os var sv\u00e6re, fordi det her var vores nye virkelighed og den kunne vi liges\u00e5 godt “vende os til”. Da vi endelig kom ud i bilen igen, f\u00f8lte vi os lettede, for vi gjorde det!<\/p>\n\n\n\n Hjemme hos farmor, gik der et godt stykke tid f\u00f8r jeg turde at holde urnen. Det f\u00f8ltes pludseligt som det rene vanvid at Damians aske var i den og det gjorde mig d\u00f8dsensangst, for det var noget jeg havde s\u00e5 sv\u00e6rt ved at forst\u00e5. Men jeg fik taget mig sammen en dag og da jeg stod med urnen i mine h\u00e6nder, kunne jeg m\u00e6rke hvordan hele mit f\u00f8lelsesregister endnu engang blev prikket til.<\/p>\n\n\n\n Nogle gange t\u00e6nker jeg at det er utroligt at mit hjerte stadig sl\u00e5r. Efter al den tid, hvor jeg har v\u00e6ret tvunget til at m\u00e6rke en s\u00e5 grusom smerte, som i min fantasi virkelig overg\u00e5r alt og som jeg tillader mig at kalde for en af de reneste former for tortur. Det er ren overlevelse. Men det er det, jeg tror man g\u00f8r: man pr\u00f8ver at overleve.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Da der var g\u00e5et en m\u00e5ned siden jeg sidst s\u00e5 Damian, sad jeg igen og skrev. Denne gang som hvis det var til ham:<\/p>\n\n\n\n \u201cI dag er det d. 16 april og det er pr\u00e6cis en m\u00e5ned siden jeg for allersidste gang h\u00f8rte din stemme, m\u00e6rkede dine kram og dine kys. <\/em> De sidste par dage, har v\u00e6ret rigtig h\u00e5rde for mig. Jeg har v\u00e6ret s\u00e5 ked af det og haft det s\u00e5 sv\u00e6rt med, at v\u00e6re i min egen krop.<\/em> Naturen er forunderlig og jeg havde gl\u00e6det mig til at se dig udforske den.<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg savner s\u00e5dan vores hverdage hjemme i Kors\u00f8r. Jeg savner dig s\u00e5 meget\u2026<\/em> Din jakke var du blevet god til selv at tage af og h\u00e6nge op p\u00e5 din lille knager\u00e6kke lige inden for d\u00f8ren. N\u00e5r du alts\u00e5 ikke havde s\u00e5 travlt med at komme ud i k\u00f8kkenet efter en frugtstang eller majspops, hvis vi havde lovet dig s\u00e5dan en.<\/em> Du havde nemlig nogle gange s\u00e5 travlt med at komme ind, hvis vi havde lovet dig en frugtstang, en pakke rosiner eller hvis det var fredag, hvor, at d\u00e9r vidste du godt, at s\u00e5 fik du en is, n\u00e5r du kom hjem fra dagpleje.<\/em> Vi morer os stadig over det og hvordan du altid ville kramme og kysse b\u00e5de b\u00f8rnene og dagplejefor\u00e6ldrene, n\u00e5r du skulle hjem. Vi oplevede flere gange, hvordan du jagtede nogle af b\u00f8rnene rundt, specielt en lille dreng der hed Viktor, fordi du bare ville give et kram. Og gerne mere end \u00e9t. Viktor gik dog ogs\u00e5 tit med til \u00e9t kram, men s\u00e5 heller ikke mere. Og det kunne du ikke altid forst\u00e5. Men s\u00e5 gik du enten videre til et af de andre b\u00f8rn eller til Bjarne og Karina, som dine dagplejefor\u00e6ldre hed. N\u00e5r du gav dem en farvel-krammer, skulle de ogs\u00e5 gerne have en m\u00f8sser med og helst p\u00e5 munden. Men den gik alts\u00e5 ikke de f\u00f8rste mange gange, grundet en kyssepolitik. (Flere vuggestuer og b\u00f8rnehaver har udarbejdet en s\u00e5kaldt kyssepolitik, som forbyder p\u00e6dagoger, at kysse institutionens b\u00f8rn grundet frygten for p\u00e6dofili, og anklager og misforst\u00e5elser for samme. Den politik er der ogs\u00e5 mange private dagplejere, der f\u00f8lger.) Far og jeg synes det er fint med en s\u00e5dan politik, men vi havde ogs\u00e5 bare den holdning, at hvis du selv lagde op til et lille kys fra dem, s\u00e5 skulle de endelig f\u00f8le sig velkomne, til at give dig en m\u00f8sser. Du ville jo bare elske det. Og sm\u00e5 kys, det endte du faktisk ogs\u00e5 med at f\u00e5. Far og jeg n\u00f8d at se det og vi er s\u00e5 lykkelige over, at du fik de kys. For vi er ikke i tvivl om, at de bet\u00f8d meget for dig. Du blev jo glad hver gang og derfor betyder det s\u00e5 meget for os.\u201d<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" D. 12 april 2018, den dag sad jeg foran computeren og var i gang med at skrive om Damian og om os, da jeg blev ringet op og fik at vide at nu var hans urne klar til at blive afhentet. Det l\u00f8b koldt ned ad ryggen p\u00e5 mig og det var som om jeg…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":391,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[20],"tags":[],"class_list":["post-360","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-del5urnen"],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/02\/Screenshot_20230813_201445_Instagram.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/360","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=360"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/360\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":364,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/360\/revisions\/364"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/391"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=360"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=360"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=360"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Jeg er lige blevet ringet op og har f\u00e5et at vide, at urnen er klar til at blive hentet.<\/em>
Jeg sidder nu med t\u00e5rer ned ad kinderne og f\u00f8ler en tomhed, som jeg n\u00e6sten ikke kan v\u00e6re i. Den tomhed og smerte jeg b\u00e6rer p\u00e5, er s\u00e5 intens og ekstrem at det er usammenligneligt og udefinerbart. Vi h\u00f8rer ofte historier om for\u00e6ldre, der mister sine b\u00f8rn og vi t\u00e6nker altid: \u201dHvordan skal de dog klare det?\u201d Men samtidig med, at vi ogs\u00e5 selv er bange for at opleve det, s\u00e5 t\u00e6nker vi alligevel: \u201dDet sker ikke for os? Vi passer jo altid p\u00e5!\u201d. Det er som om vi t\u00e6nker, at s\u00e5 voldsomme tragedier kun sker for vores nabo. Men vi glemmer bare, at vi jo ogs\u00e5 er andres nabo.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n
Farmor fortalte at hun egentligt var chokeret over, at da de skulle sige farvel til damen, som havde udleveret Damians urne, blev de \u00f8nsket en god dag p\u00e5 vej ud af d\u00f8ren. Det var enormt malplaceret at sige s\u00e5dan, det var jo en lille barneurne hun stod med og en gr\u00e5dkvalt familie til det barn. Men igen\u2026 m\u00e5ske var det oprigtigt ment af hende? At hun h\u00e5bede at vi (trods alt) ville have en god dag? Jeg ved ikke…. hvad skal folk sige? Nogle t\u00f8r ikke engang at sige noget af frygt for at sige noget forkert. Det er f\u00f8lsomt, meget f\u00f8lsomt. <\/p>\n\n\n\n
I morgen er det d. 17, hvor en m\u00e5ned er g\u00e5et, siden vi mistede dig. En m\u00e5ned jeg ikke aner, hvordan vi er kommet igennem. Det f\u00f8les som en evighed siden du var hos os og alligevel, s\u00e5 er det som i g\u00e5r, jeg sidst s\u00e5 dig. Det er en f\u00f8lelse der er s\u00e5 sv\u00e6r at rumme, fordi det der er sket, er s\u00e5 sv\u00e6rt at forst\u00e5 og forholde sig til. B\u00e5de da vi fik at vide af l\u00e6gerne, at de ikke kunne g\u00f8re noget og at du faktisk var d\u00f8d, men ogs\u00e5 hvordan der er g\u00e5et en m\u00e5ned siden den dag. Intet af det er til at forst\u00e5. Og noget af det v\u00e6rste ved alt det her er, at \u2019s\u00e5dan er det bare\u2019. Om vi vil det, eller ej. S\u00e5 m\u00e5 vi bare l\u00e6re at leve med alt det, der er sket og alt det, vi skal igennem nu og resten af vores liv. Der er ikke andet vi kan g\u00f8re. Der er virkelig ikke noget som helst at g\u00f8re. Det eneste vi kan g\u00f8re nu og fremadrettet, er at v\u00e6lge hvordan vi vil pr\u00f8ve at h\u00e5ndtere det. Det er det eneste vi er nogenlunde herre over: Hvordan vi pr\u00f8ver at komme igennem dagene.<\/em><\/p>\n\n\n\n
Jeg t\u00e6nker meget p\u00e5, at du ikke n\u00e5r at opleve for\u00e5ret og det g\u00f8r s\u00e5 ondt p\u00e5 mig. For det er lige om hj\u00f8rnet. Fuglene synger jo meget nu og knopperne p\u00e5 grenene er ved at blive gr\u00f8nne, og snart springer de ud til blade. Jeg gl\u00e6dede mig s\u00e5dan til, at g\u00e5 tur med dig, s\u00e5 vi kunne se hvordan naturen sprang ud. For ikke lang tid siden, stod vi ude i regnvejret hjemme hos mormor, i hvert fald 20 minutter og kiggede p\u00e5 snegle.<\/em>
Du kaldte dem allerf\u00f8rst for \u201d\u00e6lle-krop\u201d, som bet\u00f8d edderkop. Men du fandt hurtigt ud af, at det hed snegle. Jeg tog b\u00e5de en stor og en lille op, s\u00e5 du kunne se dem. Du blev usikker, men p\u00e5 en fjollet m\u00e5de, for p\u00e5 den ene side syntes du, det var mega sp\u00e6ndende og ville rigtig gerne r\u00f8re ved dem, men p\u00e5 den anden side, s\u00e5 turde du heller ikke rigtigt. Du pr\u00f8vede et par gange, at tage din h\u00e5nd frem for at holde den lille, men hver gang jeg skulle til at l\u00e6gge den op p\u00e5 din h\u00e5nd, trak du den til dig imens du kom med et lille hyl, hvorefter du grinede. Du n\u00e5ede dog at f\u00e5 prikket forsigtigt til dem begge og du fik set hvordan de r\u00f8rte p\u00e5 sig og hvordan de kunne gemme sig i sneglehuset. Vi sang ogs\u00e5 Marieh\u00f8nen Eviglad, imens jeg holdt \u201dS\u00f8ren Snegl\u201d i h\u00e5nden.<\/em><\/p>\n\n\n\n
Jeg t\u00e6nker meget p\u00e5 n\u00e5r vi havde hentet dig fra dagpleje og vi kom op af trapperne til vores lejlighed. Hvordan du de sidste par mdr. stod og baksede for at f\u00e5 dine st\u00f8vler af. For du gad i hvert fald ikke at s\u00e6tte dig ned p\u00e5 din numse, for at tage dem af. Du ville st\u00e5 op og det var ikke let, s\u00e5 vi m\u00e5tte holde dig i h\u00e5nden, imens du pr\u00f8vede at sparke skoene af. Ofte endte det i sm\u00e5 hyl og hvin, fordi du blev irriteret over de ikke bare gled af dine f\u00f8dder, s\u00e5 far eller jeg m\u00e5tte tage dem af for dig. Mdr. forinden satte du dig ellers ned p\u00e5 din numse og tog dem af selv. S\u00e5 det var sikkert fordi du havde luret, at n\u00e5r vi tog vores sko af, kunne vi g\u00f8re det st\u00e5ende, hvor vi brugte den ene fod til at skubbe skoen af den anden fod. Jeg forestiller mig, at det m\u00e5 v\u00e6re derfor, du til sidst ikke gad at s\u00e6tte dig ned.<\/em><\/p>\n\n\n\n
For s\u00e5 fl\u00e5ede du n\u00e6rmest din jakke af og kastede den ned p\u00e5 gulvet lige foran din knager\u00e6kke, hvorefter du p\u00e5 et split sekund, var smuttet ud i k\u00f8kkenet til din skammel. S\u00e5 stod du trofast og ventede p\u00e5 at far eller jeg kom. Syntes du at vi var for lang tid om at tage vores overt\u00f8j af, r\u00e5bte du at NU skulle vi komme! (\u201cMor!, Bar! \u2013 Komme NU!\u201d). N\u00e5r du lavede det nummer, m\u00e5tte vi i \u00f8vrigt bede dig om at g\u00e5 tilbage for at h\u00e6nge dit t\u00f8j op, f\u00f8r du fik dine l\u00e6kkerier.<\/em><\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi hentede dig om fredagen, fortalte Bjarne og Karina (dagplejefor\u00e6ldrene) at du i l\u00f8bet af dagen, havde g\u00e5et rundt og fortalt dem og de andre b\u00f8rn, at du skulle have en stooooor is, n\u00e5r du kom hjem, fordi det var fredag. Det var simpelthen s\u00e5 sk\u00e6gt og s\u00f8dt. Det var ogs\u00e5 nogen gange noget af det f\u00f8rste du sagde, n\u00e5r vi kom og hentede dig. At nu skulle du hjem og have is (\u201cD\u00e6mi b\u00e5 iiiiiii-iiiiiith!\u201d oversat: Damie f\u00e5 iiiiiis). Det var nok den dag, det var nemmest at f\u00e5 dig med hjem fra dagplejen, for du var rigtig glad for at v\u00e6re der. Og det kunne vi m\u00e6rke p\u00e5 dig, fordi det sommetider var s\u00e5 sv\u00e6rt at f\u00e5 dig med hjem igen. Men ikke om fredagen, for der tog det dig kun 30 sek., at tage dit t\u00f8j p\u00e5 og nogle gange var du s\u00e5 hurtig ude af d\u00f8ren, at hverken far eller jeg rigtigt f\u00f8lte, at vi n\u00e5ede at \u00f8nske dagplejen god weekend.<\/em><\/p>\n\n\n\n