{"id":358,"date":"2023-01-31T13:33:36","date_gmt":"2023-01-31T13:33:36","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/?p=358"},"modified":"2023-08-13T18:12:22","modified_gmt":"2023-08-13T18:12:22","slug":"del-4-bisaettelsen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/?p=358","title":{"rendered":"Del 4. Bis\u00e6ttelsen"},"content":{"rendered":"\n

juni 22, 2018 <\/em> <\/em><\/a> Af<\/em> CLAIRE CAMILLA MUUS<\/a><\/p>\n\n\n\n

Torsdag d. 05.04-2018, kl. 10<\/p>\n\n\n\n

Der blev han bisat.<\/p>\n\n\n\n

Vejret var smukt. Det var vindstille, solen skinnede og det var lunere end det havde v\u00e6ret l\u00e6nge. Vi kunne m\u00e6rke varmen fra solens str\u00e5ler og det f\u00f8ltes som om, det var ved at blive for\u00e5r. Utroligt nok, for bare f\u00e5 dage forinden, var det frysende koldt og det havde det v\u00e6ret i en l\u00e6ngere periode. <\/p>\n\n\n\n

Vi k\u00f8rte mod Kors\u00f8r ved en otte-tiden om morgenen, s\u00e5 vi kunne g\u00f8re nogle sm\u00e5ting klar, f\u00f8r ceremonien startede. Jeg husker de f\u00f8lelser der gik gennem min krop, da vi var n\u00e5et frem og jeg \u00e5bnede bild\u00f8ren og tr\u00e5dte ud. Alt lignede sig selv ude foran lejligheden og det var den pr\u00e6cis samme underlige lugt i opgangen, som der plejede at v\u00e6re. Jeg b\u00e5de f\u00f8lte mig hjemme og fremmet p\u00e5 samme tid. Det var nogle tunge trin op til f\u00f8rste sal. D\u00f8ren blev l\u00e5st op og vi gik ind. Lejligheden lignede jo ogs\u00e5 sig selv, men for pokker der var tomt og der var stille. Vi ryddede et par ting op og fik sat kaffe over til dem der snart kom for at tage afsked med ham sammen med os.

Nogle dage forinden, var hans mormor og hendes k\u00e6reste k\u00f8rt derned, for at rydde al hans leget\u00f8j op, som stadig l\u00e5 rundt omkring efter han sidst legede med det. Det var h\u00e5rdt for mig, at der skulle \u00e6ndres p\u00e5 noget, han selv sidst havde r\u00f8rt ved. Men der skulle v\u00e6re plads til at kisten kunne st\u00e5 der, s\u00e5 det blev n\u00f8dt til at v\u00e6re ryddeligt. P\u00e5 Damians v\u00e6relse skulle kisten st\u00e5 og det skulle den fordi s\u00e5 var han omringet af al sit leget\u00f8j og af al den k\u00e6rlighed der stadig var ekko af i hele lejligheden. Som tiden gik, blev jeg mere og mere urolig, for snart skulle vi st\u00e5 ved hans kiste. Jeg havde simpelthen s\u00e5 sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 det og ventetiden var forf\u00e6rdelig. Al tiden var forf\u00e6rdelig.

Jeg mener at det var ca. en halv time f\u00f8r folk kom, at bedemanden kom med kisten. “Hun kommer med kisten nu”, blev der sagt og alt indeni mig panikkede fuldst\u00e6ndig. Jeg gik v\u00e6k fra vinduerne, men vidste slet ikke hvor jeg skulle placere mig. Mac og hans br\u00f8dre gik ned ad trapperne og bar forsigtigt kisten op. Lidt efter kunne jeg h\u00f8re deres fodtrin p\u00e5 vej op ad trapperne igen og de kom kun t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5. Jeg havde kvalme, ondt i maven og voldsomt hjertebanken og jeg var gr\u00e5dkvalt. Jeg var s\u00e5 bange for at se kisten, men jeg vidste jo godt at jeg var n\u00f8dt til det. Jeg var n\u00e6rmest n\u00f8dt til at t\u00e6lle ned og sige “NU!”, f\u00f8r jeg kunne tage mig sammen.. Og der, lige foran mig, var kisten. De stillede den p\u00e5 et stativ inde p\u00e5 hans v\u00e6relse, hvor den skulle st\u00e5 indtil den blev hentet igen. <\/p>\n\n\n\n

Jeg kan n\u00e6sten ikke sidde og skrive det her nu, uden at t\u00e5rerne presser p\u00e5. Hold nu op… Det er h\u00e5rdt…. <\/p>\n\n\n\n

Det var slet ikke til at forst\u00e5, at min lille dreng nu l\u00e5 i den og at vi aldrig ville komme til at se ham igen. Jeg ved egentligt ikke hvordan pokker Mac eller jeg overlevede den dag. Men det g\u00f8r for\u00e6ldre jo, n\u00e5r de tager afsked med deres b\u00f8rn… de overlever.<\/p>\n\n\n\n

Uanset hvor jeg kiggede hen, kunne jeg se Damian for mig.
I k\u00f8kkenet kunne jeg se, hvordan han stod p\u00e5 sin skammel, ved k\u00f8kkenbordet og enten hjalp os med maden eller fulgte med i, hvad vi lavede af mad. Eller s\u00e5 ville han have en is fra fryseren, eller rosiner, mandariner, majspops eller en frugtstang fra skabet.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg kiggede ud i gangen, hvor vores overt\u00f8j plejede at h\u00e6nge, kunne jeg se for mig, de gange hvor jeg stod med ham i armene henne ved d\u00f8rtelefonen og s\u00e5 sagde vi \u201chej-hej\u201d til hans far, fordi han skulle til m\u00f8de. Der var kamera, s\u00e5 vi kunne st\u00e5 og se ham, n\u00e5r han vinkede. N\u00e5r vi havde sagt farvel, s\u00e5 fik Damian lov at trykke p\u00e5 \u201csluk-knappen\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kunne ogs\u00e5 se for mig, at han bare selv stod nede for enden af gangen, hvor hans overt\u00f8j hang p\u00e5 en knager\u00e6kke. Knager\u00e6kken hang i hans h\u00f8jde, s\u00e5 han selv kunne tage overt\u00f8jet p\u00e5 og af, og h\u00e6nge det p\u00e5 plads igen. Nogle gange gik han derud, for at tage noget af sit overt\u00f8j p\u00e5 og for at lege lidt med det. Andre gange kom han traskende ind til os i stuen, if\u00f8rt hans fars store sko.
Nogle gange, n\u00e5r vi kom hjem fra dagplejen og vi havde lovet ham en frugtstang eller is, kunne han have s\u00e5 travlt, at han ikke havde tid til at h\u00e6nge sin jakke p\u00e5 plads. Men i stedet, kastede han den bare over til knager\u00e6kken \u2013 som om han troede, at s\u00e5 hang den sig selv op \u2013 og s\u00e5 fl\u00f8j han ellers afsted til sin skammel ude i k\u00f8kkenet, hurtigere end hans jakke n\u00e5ede, at falde til gulvet. Men s\u00e5 m\u00e5tte vi lige sende ham en tur ud i gangen igen og h\u00e6nge sin jakke op, f\u00f8r han kunne f\u00e5 den frugtstang eller is. Det var ikke altid han var lige tilfreds, men han fik altid en high-five eller fist-bump bagefter, som vi kaldte \u201cknuckles\u201d og s\u00e5 var han glad igen.<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5 kiggede jeg tilbage p\u00e5 hans kiste, som stod inde p\u00e5 hans v\u00e6relse. Tomheden borede sig igennem min krop. Jeg skulle jo hen til den p\u00e5 et tidspunk. Det var bare rigtigt h\u00e5rdt at n\u00e6rme mig den, men jeg gjorde det og der stod jeg. Ved siden af hans kiste, midt p\u00e5 hans v\u00e6relse. Sidst han var p\u00e5 sit v\u00e6relse, var da vi var hjemme p\u00e5 en hel almindelig dag, hvor han var frisk og l\u00f8b rundt og legede. Men nu l\u00e5 han i en kiste og vi var alle samlet nu, fordi han var d\u00f8d og vi holdt bis\u00e6ttelse for ham. Det gjorde s\u00e5 forbandet ondt og f\u00f8ltes s\u00e5 uretf\u00e6rdigt, at vi kunne f\u00e5 lov at beholde alt det, der var hans og alt det, han havde r\u00f8rt ved, men bare ikke ham.<\/p>\n\n\n\n

Vi fik pyntet kisten med resten af de klisterm\u00e6rker, som han ikke n\u00e5ede at f\u00e5 brugt og vi lagde et af hans dynebetr\u00e6k henover. P\u00e5 dynebetr\u00e6kket, var der tegnefilms-figurer som babyer, bl.a. Anders And og Mickey Mouse. Hans v\u00e5gelampe var ogs\u00e5 sat p\u00e5 kisten, sammen med meget af det leget\u00f8j, som han var rigtig glad for. V\u00e5gelampen plejede vi altid at t\u00e6nde for, n\u00e5r han skulle puttes om aftenen. S\u00e5 blev der med svagt lys, vist en lille nattehimmel med stjerner, planeter, en m\u00e5ne og en rumraket i midten af hans loft.
Hans legek\u00f8kken stod n\u00e6sten lige ved siden af, hvor kisten stod. Det legek\u00f8kken brugte han rigtig meget tid ved. Han har lavet al slags mad p\u00e5 det til b\u00e5de hans far og jeg, men ogs\u00e5 til alle hans bamser, sm\u00e5 figurer og endda nogle af hans biler.<\/p>\n\n\n\n

Rundt omkring p\u00e5 gulvet og p\u00e5 flere af hans m\u00f8bler, var der stadig klisterm\u00e6rker efter hans sm\u00e5 klisterm\u00e6rke-flip, som han havde mange af, den sidste tid. S\u00e5 sent som den sidste dag, vi havde sammen med ham derhjemme, legede han med klisterm\u00e6rkerne som skulle s\u00e6ttes p\u00e5 alt muligt, overalt.
Det minder mig om, at en af de gange vi var tilbage i lejligheden efter hans d\u00f8d, opdagede jeg pludseligt, at han ogs\u00e5 havde n\u00e5et at s\u00e6tte klisterm\u00e6rker p\u00e5 gulvet, lige ind til stuen og p\u00e5 siden af sin hoppeko, noget jeg ikke f\u00f8r havde lagt m\u00e6rke til. Jeg b\u00e5de grinede og gr\u00e6d, da jeg s\u00e5 det, for det var s\u00e5 typisk ham og os, f\u00f8rst senere at opdage, hvad han \u201cellers\u201d havde haft lavet. Jeg husker tydeligt en aften, han langt om l\u00e6nge var faldet i s\u00f8vn, hvor Mac og jeg sad og slappede af i stuen. Jeg fik pludselig \u00f8je p\u00e5, at der l\u00e5 et eller andet gult i to af mine lanterne, som ikke plejede at v\u00e6re der. Jeg gik hen og kiggede efter og s\u00e5 var det to leget\u00f8js-pommes frites. Det var en sjov og hyggelig lille overraskelse.<\/p>\n\n\n\n

Kl. blev 10 og vores lejlighed var fuld af mennesker og kisten blev pyntet s\u00e5 flot af familie og n\u00e6re venner. Udover familie og n\u00e6re venner, kom ogs\u00e5 hans dagplejefor\u00e6ldre og m\u00f8drene til to af b\u00f8rnene i hans dagpleje. En ung mand, der hedder Mark, kom ogs\u00e5 og lagde en lille leget\u00f8jsbil p\u00e5 hans kiste, med en s\u00f8d sl\u00f8jfe. Mark ejer en butik (der nu er flyttet), som dengang l\u00e5 lige ved siden af den lejlighed, vi boede i. Han var meget ber\u00f8rt og taknemmelig over, at vi \u00f8nskede hans tilstedev\u00e6relse, n\u00e5r vi faktisk ikke rigtigt kendte ham. Men han havde gjort et s\u00e5 stort indtryk p\u00e5 Damian og Damian var s\u00e5 glad for ham, s\u00e5 Mac og jeg var ham meget taknemmelig for, at han gerne ville komme. <\/p>\n\n\n\n

Vi bes\u00f8gte tit Mark i hans butik, hvor Damian altid gik derfra med en lille ting, han havde f\u00e5et. Mark havde ogs\u00e5 en udstoppet r\u00e6v st\u00e5ende ude foran butikken, som Damian liiiige skulle hen og hilse p\u00e5, HVER GANG han s\u00e5, at butikken var \u00e5ben. Og N\u00d8J(!) hvor har Mac og jeg bare haft mange kampe med Damian, hvis Mark havde \u00e5ben og vi ikke lige havde tid til at g\u00e5 ind og kigge. For han VILLE jo derind. Det var specielt n\u00e5r vi parkerede bilen, efter vi havde hentet ham fra dagplejen. Alt for mange gange, endte vi med at lokke ham med en frugtstang, rosiner eller majspops, for at f\u00e5 ham med hjem, uden <\/em>svinke\u00e6rinder. Vi var ikke stolte over m\u00e5den vi gjorde det p\u00e5, men vi vidste at det virkede. Men de fleste dage, kiggede vi dog ind og sagde hej til Mark.
\u201dD\u00e6mi die: Haarj Maaark!\u201d, sagde han, n\u00e5r han ville ind og hilse p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Dagen Damian blev bisat p\u00e5, var en god dag. Der var meget familie og mange venner der var m\u00f8dt op. Han ville rigtigt have hygget sig og elsket at rende rundt blandt alle og g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv. meget af tiden sad vi samlet foran fjernsynet i stuen, hvor vi sammen s\u00e5 en masse videoer af ham. Det bragte mange smil frem og vi var mange der grinede, for vi blev mindet om, hvor sk\u00f8n og sjov han var. Det var s\u00e5 dejligt at f\u00f8le, der var s\u00e5 meget k\u00e6rlighed til stede den dag. Og det er s\u00e5dan det b\u00f8r v\u00e6re, altid.<\/p>\n\n\n\n

Da vi t\u00e6nkte, at nu var det ved at v\u00e6re tid, ringede vi efter bedemanden, som skulle hente kisten. Da hun var ankommet og ventede nede foran, gik jeg ind i stuen. Jeg kunne ikke holde til at se at han blev b\u00e5ret v\u00e6k, for det bekr\u00e6ftede os jo i, at vores liv sammen med ham, havde f\u00e5et en ende og det havde jeg s\u00e5 sv\u00e6rt ved at skulle se i \u00f8jnene.. Imens bar Mac og hans br\u00f8dre kisten ned ad trapperne og satte den forsigtigt ind i bilen. Jeg ventede i stuen, indtil den var kommet ned i bilen, f\u00f8r jeg ogs\u00e5 gik ned. Jeg vidste slet ikke hvor jeg skulle g\u00f8re af mig selv.<\/p>\n\n\n\n

Vi lagde hans leget\u00f8j rundt om kisten, s\u00e5 det ikke v\u00e6ltede af, under k\u00f8returen.
Der stod vi s\u00e5 alle samlet. Vi var omgivet af stilhed i vores lille s\u00f8rge-bobble, men rundt omkring, var alt som det plejede. Lige ved bygningen ved siden af, stod \u201d\u00c5ben\u201d- skiltet til Marks butik og p\u00e5 den anden side af vejen, p\u00e5 legepladsen ved b\u00f8rnehaven, kunne man h\u00f8re b\u00f8rnene lege. Der var liv og glade dage, som vi plejede at h\u00f8re det. Det stod i enorm skarp kontrast til vores situation.

Jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5, at Damian altid sagde: \u201dMa\u2019 m\u00e5 ik\u2019 g\u00e5 darouer. B\u00f8rne\u2019 lajer.\u201d (Man m\u00e5 ikke g\u00e5 derover. B\u00f8rnene leger.) Og det var rigtigt. Legepladsen var kun offentlig i weekender og p\u00e5 helligdage, n\u00e5r b\u00f8rnehaven var lukket. S\u00e5 n\u00e5r der var lukket, rendte vi nogle gange derover, hvor han kunne f\u00e5 lov at sl\u00e5 sig lidt l\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n

Imens vi stod ude foran huset ved bilen og hans kiste, begyndte det lige s\u00e5 stille at st\u00f8vregne. Der var stadig helt stille. Jeg f\u00f8lte mig tom og forladt.
Bilen begyndte lige s\u00e5 stille at trille ud p\u00e5 vejen og vi gik et par meter med ud og s\u00e5 stod vi bare der og s\u00e5 til, imens vores s\u00f8n som l\u00e5 i kisten, meget langsomt blev k\u00f8rt v\u00e6k. Bilen n\u00e6rmede sig hj\u00f8rnet i et sving og jeg kan huske, at jeg havde lyst til at skrige at hun skulle vende bilen om. At Damian skulle komme tilbage til os. Men min krop var underlig rolig. Jeg tror at jeg inderst inde, godt var klar over, at det her var vores virkelighed nu. Bilen drejede om hj\u00f8rnet og var nu ude af syne.
Vi blev st\u00e5ende i lidt tid, f\u00f8r vi gik ind igen.<\/p>\n\n\n\n

Det var s\u00e5 det. \u201cVores liv er slut\u2026\u201d kan jeg huske, jeg t\u00e6nkte flere gange. Da vi var tilbage i lejligheden, var vi alle samlet igen, inden folk begyndte at tage hjem. Det var en m\u00e6rkelig f\u00f8lelse, for selvom vi havde alle vores n\u00e6rmeste samlet og det var f\u00f8rste gang, at hele vores familie var sammen, s\u00e5 havde jeg aldrig f\u00f8lt mig mere ensom og forladt. Men bagved den forladthedsf\u00f8lelse, var der alligevel en st\u00e6rk f\u00f8lelse af samh\u00f8righed. En st\u00e6rk f\u00f8lelse af n\u00e6rv\u00e6r, \u00f8mhed, intimitet, hjertevarme og en lillebitte gnist af h\u00e5b for fremtiden. Jeg har aldrig f\u00f8r, m\u00e6rket noget i n\u00e6rheden af s\u00e5 voldsom en smerte og ulykkelighed, men jeg har heller aldrig f\u00f8r f\u00f8lt, s\u00e5 kraftig en k\u00e6rlighed, som p\u00e5 den dag.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

juni 22, 2018   Af CLAIRE CAMILLA MUUS Torsdag d. 05.04-2018, kl. 10 Der blev han bisat. Vejret var smukt. Det var vindstille, solen skinnede og det var lunere end det havde v\u00e6ret l\u00e6nge. Vi kunne m\u00e6rke varmen fra solens str\u00e5ler og det f\u00f8ltes som om, det var ved at blive for\u00e5r. Utroligt nok, for bare f\u00e5 dage…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":61,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[16],"tags":[],"class_list":["post-358","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-del-3-bisaettelsen"],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/20180405_113329-scaled.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/358","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=358"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/358\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":390,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/358\/revisions\/390"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/61"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=358"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=358"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=358"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}