Alt dette skrev jeg ca. 3 mdr. efter Damians d\u00f8d og der var jeg stadig i en slags choktilstand, men stadig nok bevidst om det hele til at jeg vidste at det, jeg stod i nu, ville \u00e6ndre mig og mit liv for altid og derfor befandt jeg mig rigtigt meget oppe i mit hoved, for at pr\u00f8ve at forst\u00e5 og p\u00e5 en m\u00e5de, at planl\u00e6gge hvordan jeg kunne leve videre med Damian v\u00e6rende d\u00f8d. <\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
juni 23, 2018<\/em><\/a>\u00a0Af<\/em>\u00a0CLAIRE CAMILLA MUUS<\/a><\/p>\n\n\n\n Jeg g\u00f8r mig ofte en masse tanker om selve sorgen<\/strong> for at pr\u00f8ve at forst\u00e5 den: Hvad<\/strong> sorgen er, hvorfor<\/strong> den er der, hvorn\u00e5r<\/strong> jeg oplever den og hvordan<\/strong> jeg oplever at den f\u00f8les.<\/p>\n\n\n\n Det er som om, at n\u00e5r man bliver for\u00e6ldre, s\u00e5 f\u00e5r man lige kastet en tilh\u00f8rende pakke i nakken. Den pakke er en betinget udvidelse af vores f\u00f8lelsesregister og best\u00e5r af to dele: Den ubetingede k\u00e6rlighed og sorgens smerte.<\/p>\n\n\n\n Jeg tror ikke, at man som et velfungerende menneske, kan modtage den ene del af pakken, uden den anden del, n\u00e5r man bliver mor eller far. Jeg tror ikke p\u00e5, at de kan fungere ordentligt uafh\u00e6ngigt af hinanden. Det kan jeg slet ikke se, hvordan skulle kunne lade sig g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n Jeg har l\u00e6st og h\u00f8rt mange beretninger fra andre for\u00e6ldre, der ogs\u00e5 har mistet et barn, hvor de har fortalt at de efterf\u00f8lgende ogs\u00e5 mistede deres n\u00e6re relationer. En af \u00e5rsagerne er fordi de f\u00f8lelser de bliver ramt af i sorgen, er s\u00e5 tunge og sv\u00e6re at rumme, ogs\u00e5 for de p\u00e5r\u00f8rende til dem der er i sorg. S\u00e5 nogen ved ikke hvordan de skal reagere og er m\u00e5ske bange for at sige eller g\u00f8re noget som forv\u00e6rre situationen og s\u00e5 har det v\u00e6ret nemmere for dem, bare at lade v\u00e6re med at g\u00f8re noget og i stedet for bakke ud. Andre har ikke kunnet forst\u00e5 det behov for\u00e6ldrene har haft, for at s\u00f8rge \u2013 ogs\u00e5 flere \u00e5r efter tabet \u2013 og har derfor r\u00e5det for\u00e6ldrene til ikke at snakke s\u00e5 meget om deres afd\u00f8de barn, men i stedet for se at \u201ckomme videre\u201d med eller \u201ctilbage\u201d til deres liv og g\u00f8re de ting de plejede at g\u00f8re, for barnet er her jo alligevel ikke mere.<\/p>\n\n\n\n Og her er det, at min mave pludseligt sl\u00e5r kolb\u00f8tter og begynder at danne knuder\u2026 Jeg vil mene, at vores b\u00f8rn er den vigtigste del af vores identitet, da vores b\u00f8rn g\u00f8r os komplet. Forsvinder vores b\u00f8rn pludselig, kan f\u00f8lelsen af hvem vi er som menneske, vores identitetsf\u00f8lelse, ogs\u00e5 let forsvinde. Jeg f\u00f8lte at jeg p\u00e5 en m\u00e5de, pludseligt sad i ingenmandsland eller befandt mig i en gr\u00e5zone, hvor jeg pludseligt ikke vidste, hvem jeg selv var. For jeg var jo ikke den samme l\u00e6ngere. Jeg havde mistet den vigtigste del af mig selv. Pludseligt skulle jeg til at finde ud af, hvem pokker jeg s\u00e5 var?<\/p>\n\n\n\n Jeg var jo mor.. eller.. jeg f\u00f8lte mig stadig som mor, men min s\u00f8n var her bare ikke. Var jeg s\u00e5 overhovedet stadig mor? Jeg havde jo ikke noget barn, at v\u00e6re mor for. Det var s\u00e5 forvirrende. For min familie og mine venner bekr\u00e6ftede mig hele tiden i, at selvom Damian ikke var her mere, var jeg stadig hans mor og s\u00e5dan havde jeg det jo ogs\u00e5. Men p\u00e5 de offentlige papirer, som generelt er de g\u00e6ldende i alle mulige situationer, var jeg ikke l\u00e6ngere mor. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne forts\u00e6tte mit liv, n\u00e5r jeg ikke er den jeg engang var og det offentlige system egentligt bare bekr\u00e6fter mig i det? Hvordan skal jeg kunne komme tilbage til mit liv, n\u00e5r der ikke er noget at komme tilbage til? Alt det som jeg kendte, er v\u00e6k (mit hjem, min familie, mit barn som jeg levede for og vores hverdage med rutiner). Min k\u00e6reste kom med et rigtigt godt eksempel, synes jeg: fantomsmerter<\/strong>, som er oplevelsen af at f\u00f8le noget i en legemsdel, der ikke findes, fx et amputeret ben. Selvom benet ikke er der l\u00e6ngere, kan man stadig f\u00f8le at det er der og det kan p\u00e5virke en resten af livet. Lone Nikolajsen der er forskningsoverl\u00e6ge, ph.d., dr.med. p\u00e5 An\u00e6stesiologisk afdeling og Dansk Smerteforskningscenter ved Aarhus Universitetshospital, har sammen med hendes kollegaer, gennemf\u00f8rt et forskningsprojektet, i h\u00e5b om en behandling mod fantomsmerter og det tyder p\u00e5 at fjernelse af de tilbagev\u00e6rende nerveknuder, ikke er nogen l\u00f8sning, da de bare kommer igen. Hun fort\u00e6ller at deres studie viser, at smerterne typisk forts\u00e6tter i umindsket styrke eller bliver h\u00e6mmet kortvarigt for senere at komme igen.<\/p>\n\n\n\n Jeg t\u00e6nker p\u00e5 fantomsmerterne som sorgen og den smerte man som for\u00e6ldre sidder med bagefter. Det hj\u00e6lper ikke at pr\u00f8ve p\u00e5 at fjerne sorgen, for den kommer bare igen. Selvom barnet ikke er der l\u00e6ngere, vil det altid v\u00e6re og f\u00f8les, som en del af en og man vil resten af livet mangle barnet og det vil resten af livet g\u00f8re ondt. M\u00e5ske i umindsket styrke eller m\u00e5ske bliver smerten h\u00e6mmet for en tid, for senere at komme igen. Men den er der og man kan ikke bare fjerne den.<\/p>\n\n\n\n Sorgen som et handicap<\/strong><\/p>\n\n\n\n Nogle gange t\u00e6nker jeg p\u00e5 sorgen, som et psykisk handicap. For man f\u00f8ler sig sv\u00e6kket, p\u00e5 en m\u00e5de, der er sv\u00e6r at beskrive. Jeg vil dog ikke sige, at jeg synes det ER et handicap, for det synes jeg ikke at det er.<\/p>\n\n\n\n \u201cEt handicap defineres som funktionsneds\u00e6ttelser, der har konsekvenser for livsf\u00f8relsen. Det skal alts\u00e5 v\u00e6re en funktionsneds\u00e6ttelse, der ikke kan kompenseres helt for og som dermed giver barrierer i samfundet.\u201d<\/em> Men jeg kan relatere til definitionen af et handicap, p\u00e5 den m\u00e5de, at jeg f\u00f8ler mig sv\u00e6kket. Mac og jeg f\u00f8ler os sv\u00e6kkede. Og det g\u00f8r vi p\u00e5 en m\u00e5de, som kan skabe barrierer og have konsekvenser for hvordan, vi kan leve vores liv nu og fremadrettet.<\/p>\n\n\n\n \u201cLangt de fleste sorgreaktioner medf\u00f8rer psykisk belastning og forh\u00f8jet stressniveau, som aftager over tid. Men for nogle aftager sorgens smertefulde reaktioner ikke, og sorgen bliver ved med at v\u00e6re intens og endda invaliderende. Man har m\u00e5ske problemer med at fungere relationelt, socialt og arbejdsm\u00e6ssigt. N\u00e5r sorgen p\u00e5 den m\u00e5de bliver \u00e5rsag til nedsat livskvalitet og funktionsniveau, kan det f\u00e5 store konsekvenser for den s\u00f8rgendes mentale helbred. Hvis man oplever den form for sorg, kan man tale om, at man har en kompleks sorg, som kan v\u00e6re behandlingskr\u00e6vende.\u201d (www.altompsykologi.dk)<\/em><\/p>\n\n\n\n Sorgen, ogs\u00e5 en slags k\u00e6rlighed<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg opfatter sorgen som en del, af den k\u00e6rlighed man har til den person, man har mistet. Jeg t\u00e6nker, at n\u00e5r jeg ligger i fosterstilling og gr\u00e6der p\u00e5 sofaen og ikke kan se hvordan det skal blive muligt for mig, at forts\u00e6tte mit liv uden mit barn, s\u00e5 er det fordi min krop og mit sind har brug for at f\u00f8le den smerte. Smerten over hvor h\u00e5rdt det er, at miste mit barn. Det barn som jeg bar i min mave i 9 m\u00e5neder. Det barn min k\u00e6reste er far til og som han tog imod ved f\u00f8dslen. Det barn der gjorde os til en familie. Det barn der blev vores omdrejningspunkt. Det barn vi havde et liv sammen med i 2,5 \u00e5r og som snart skulle starte i b\u00f8rnehave. Det barn vi havde planer om, skulle v\u00e6re storebror en dag. Det barn vi jo skulle se vokse op og blive voksen. Vi skulle jo n\u00e5 at opleve, at han ikke havde brug for os mere og ville starte sit eget liv. S\u00e5 langt n\u00e5ede vi slet ikke. Han n\u00e5ede ikke engang at starte i b\u00f8rnehave.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r s\u00e5 forbandet ondt. Det er som en kraftig trykken p\u00e5 min brystkasse, der f\u00f8les afsindigt tungt og derfor g\u00f8r det sv\u00e6rt at tr\u00e6kke vejret, samtidig med at det f\u00f8les som om mit hjerte langsomt bliver revet i stykker, imens det fortsat k\u00e6mper for ikke at g\u00e5 i st\u00e5. Hjerteslagende f\u00f8les kraftigere og kraftigere og det kan g\u00f8re helt ondt i brystet. Intet af det, kan jeg styre imens det st\u00e5r p\u00e5. Jeg m\u00e5 vente p\u00e5, at det lige s\u00e5 stille aftager igen.<\/p>\n\n\n\n Men jeg t\u00e6nker, at sorgens smerte er m\u00e5den, hvorp\u00e5 min krop og mit sind, viser mig, hvor stor k\u00e6rligheden til min s\u00f8n er. Liges\u00e5 h\u00f8jt jeg elsker ham, liges\u00e5 smertefuld er sorgen over at have mistet ham. Min k\u00e6rlighed til ham er ubetinget og fylder hele den person jeg er.<\/p>\n\n\n\n Jeg synes ikke der er noget at sige til, at k\u00e6rlighed og smerte er t\u00e6t forbundet.<\/p>\n\n\n\n Sorgen ser jeg v\u00e6rende prisen for den k\u00e6rlighed man har, til den person man har mistet.<\/p>\n\n\n\n Sorgen som en klump ler<\/strong><\/p>\n\n\n\n Til at starte med, hvis ikke man er vant til at arbejde med ler, s\u00e5 kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at forme de figurer, som man har i tankerne. Nogle gange kan det endda virke helt h\u00e5bl\u00f8st og man kan sidde l\u00e6nge, f\u00f8r det begynder at ligne noget, man kan f\u00f8le sig stolt af. Det kr\u00e6ver \u00f8velse og kan koste blod, sved og t\u00e5rer indtil man l\u00e6rer, hvordan man n\u00e5r frem til det resultat, man \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n Men uanset hvad og i sidste ende, vil det altid stadig bare v\u00e6re en klump ler.<\/p>\n\n\n\n Ligesom sorgen altid, uanset hvordan man “vender og drejer den”, stadig vil v\u00e6re en sorg. Man kan ikke l\u00e6gge den fra sig, som med en klump ler, for den f\u00f8lger en overalt. Men jeg tror p\u00e5, at man har magten til at forme den, lidt som med ler. Forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at man kan f\u00e5 magten over den og styre hvordan den skal manifestere sig og hvorn\u00e5r man reagerer p\u00e5 den. Fx hvis man st\u00e5r nede i Netto og konfronteres med tabet, fordi man f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 den yoghurt ens elskede plejede at kunne lide, men man f\u00f8rst venter med at gr\u00e6de, til man er kommet ud i bilen eller m\u00e5ske gr\u00e6der man slet ikke, men kommer til at smile og m\u00e5ske tager man yoghurten med hjem, bare for at mindes. M\u00e5ske var den pludselige konfrontation en invitation til at mindes?<\/p>\n\n\n\n Sorgen som en ven<\/strong><\/p>\n\n\n\n Jeg tror det er vigtigt ikke at v\u00e6re bange for sorgen, s\u00e5 man ender med at pr\u00f8ve at flygte fra den. For jeg tror, at sorgen kan blive ens \u201cven\u201d, hvis man pr\u00f8ver at forst\u00e5 den. Det er meget nemmere sagt end gjort, det ved jeg. Den indre styrke<\/strong><\/p>\n\n\n\n Liges\u00e5 hurtigt man finder ud af, hvor stor og overv\u00e6ldende en k\u00e6rlighed man faktisk kan f\u00f8le til det lille barn man byder velkommen til verden, liges\u00e5 pludseligt tror jeg, at man kan opdage hvor stor og kraftig en styrke man som menneske faktisk kan besidde, hvis man mister det barn igen.<\/p>\n\n\n\n Jeg t\u00e6nker at det er vigtigt, at man pr\u00f8ver at forst\u00e5 sorgen og ikke fors\u00f8ger at skubbe den v\u00e6k, selvom det g\u00f8r ondt. For kan man finde en god m\u00e5de at leve med sin sorg p\u00e5, s\u00e5 tror jeg ogs\u00e5 at man med tiden, begynder at m\u00e6rke et fornyet h\u00e5b om fremtiden og det h\u00e5b, tror jeg, kan forandre sig til en slags viljestyrke, s\u00e5 man en dag kan genfinde livsgl\u00e6den.<\/p>\n\n\n\n Jeg forestiller mig, at den viljestyrke kan blive drivkraften bag, at man s\u00e5 sm\u00e5t f\u00e5r \u00f8jnene op for de sm\u00e5 gl\u00e6der i livet, s\u00e5 de kan begynde at pible frem igen.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5ske p\u00e5 gaden, som en fremmed forbipasserende der smiler til en. M\u00e5ske naturens forunderlige m\u00e5de, at \u201csl\u00e5 til\u201d p\u00e5. fx som huller i asfalten, der faktisk viser sig at v\u00e6re der, fordi en lille plante har k\u00e6mpet sig vej igennem asfaltens faste konsistens og h\u00e5rde overflade. M\u00e5ske ved et stykke musik man nyder at lytte til, eller en h\u00e6ndelse der synes at v\u00e6re s\u00e5 sjov, at man bare ikke kan holde latteren tilbage. Eller m\u00e5ske n\u00e5r man pludseligt bliver mindet om sin afd\u00f8de og man kan smile ved mindet om vedkommende.<\/p>\n\n\n\n Men alt tager tid og det vil aldrig blive den samme livsgl\u00e6de, s\u00e5 jeg t\u00e6nker at det samtidig er vigtigt, at man ikke s\u00e6tter alle mulige forventninger til sig selv og sine omgivelser og at omgivelserne, IS\u00c6R omgivelserne(!) ikke s\u00e6tter en masse forventninger til den sorgramte.<\/p>\n\n\n\n For selvom intet er eller bliver det samme igen, s\u00e5 er det ikke ens betydende med, at det ikke kan blive godt igen. Jeg tror p\u00e5, at det blot starter ved at acceptere sorgen og dens smerte og et spinkelt lille h\u00e5b. S\u00e5 t\u00e6nker jeg, at man er godt p\u00e5 vej.<\/p>\n\n\n\n Vi er forskellige som mennesker og vi reagerer forskelligt p\u00e5 at miste. Nogle kan synes, det er sv\u00e6rt at forst\u00e5, at andre s\u00f8rger p\u00e5 en anden m\u00e5de, end man selv g\u00f8r eller t\u00e6nker, at man selv ville g\u00f8re. S\u00e5 jeg synes det er vigtigt at huske p\u00e5, at der ikke er nogen rigtige og forkerte m\u00e5der at s\u00f8rge p\u00e5, men at der er forskellige m\u00e5der. Hvad der giver mening for den ene, giver n\u00f8dvendigvis ikke mening for den anden.<\/p>\n\n\n\n Hj\u00e6lp til selvhj\u00e6lp <\/strong><\/p>\n\n\n\n Hvad kan man selv g\u00f8re?<\/strong><\/p>\n\n\n\n (Af: Mai-Britt Guldin. Autoriseret psykolog, PhD og specialist i psykoterapi)<\/p>\n\n\n\n Det er individuelt, hvad der hj\u00e6lper os med at komme igennem en tid med sorg. Generelt handler det om at l\u00e6re sin sorg og kende, s\u00e5 man bliver bedre til at h\u00e5ndtere den. Her f\u00f8lger et par generelle r\u00e5d, som kan hj\u00e6lpe:<\/p>\n\n\n\n Den f\u00f8rste tid efter tabet kan v\u00e6re s\u00e5 f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt voldsom, at den st\u00f8rste udfordring er at overkomme de intense f\u00f8lelser og h\u00e5ndtere hverdagen og genvinde balance. Fx sove, spise og motionere regelm\u00e6ssigt.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8lelsesregulering betyder, at vi m\u00e5 s\u00f8ge en balance mellem sorg og egenomsorg for at kunne rumme og forvalte stressende og belastende f\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n Egenomsorg handler om at finde aktiviteter, der lindrer den psykiske smerte og \u00f8ger velv\u00e6re og livskvalitet. Fx meditere, yoga, g\u00e5 tur, biograftur, lave god mad m.v.<\/p>\n\n\n\n Forst\u00e5else og medf\u00f8lelse st\u00f8tter og lindrer sorgen og stabiliserer reaktionerne. Tal med dine n\u00e6rmeste og evt. din arbejdsplads om dine reaktioner og hvad du har brug for fra dem, s\u00e5 de kan st\u00f8tte dig i den sv\u00e6re tid og neds\u00e6tte din arbejdsbelastning.<\/p>\n\n\n\n Der er sket en stor forandring i dit liv, og derfor er det vigtigt at overveje fremtiden. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt i starten, men det er en vigtig del af en sorgproces for at definere, hvordan dit liv nu skal indrettes, og hvad der fremover skal bringe dig gl\u00e6de og mening.<\/p>\n\n\n\n (www.altompsykologi.dk)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Alt dette skrev jeg ca. 3 mdr. efter Damians d\u00f8d og der var jeg stadig i en slags choktilstand, men stadig nok bevidst om det hele til at jeg vidste at det, jeg stod i nu, ville \u00e6ndre mig og mit liv for altid og derfor befandt jeg mig rigtigt meget oppe i mit hoved,…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-349","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-tankerogreflektioner"],"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/349","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=349"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/349\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":352,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/349\/revisions\/352"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=349"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=349"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=349"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n
For hvordan skal man bare kunne forts\u00e6tte sit liv (som man plejede), n\u00e5r intet l\u00e6ngere er, som det var? Foruds\u00e6tningen for at man kan leve sit liv, som man plejede at g\u00f8re, er vel at dette liv, er uforandret?
Og i de tilf\u00e6lde, hvor for\u00e6ldre pludseligt mister deres barn, bliver hele deres liv forandret. Intet er som det plejede at v\u00e6re og deres foruds\u00e6tning for at kunne \u201ckomme videre i livet<\/em>\u201d eller \u201ctilbage til livet<\/em>\u201d er der bare ikke. Men i stedet for, skal for\u00e6ldrene finde ud af hvordan de lever videre med den sorg de b\u00e6rer p\u00e5. De er n\u00f8dt til at skabe et \u201dnyt\u201d <\/em>liv og det (synes jeg) er voldsomt sv\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r jeg skulle krydse felter af omhandlende antal b\u00f8rn jeg havde,var antallet pludseligt reduceretfra 1 <\/strong>til 0<\/strong> og da jeg fx fik tilsendt en opdatering af min SU opg\u00f8relse, var det med til at sparke min identitetsf\u00f8lelse helt over p\u00e5 den anden side af jorden, for der stod at jeg ikke l\u00e6ngere var berettiget til fors\u00f8rgertill\u00e6g, da jeg ikke l\u00e6ngere havde noget barn at skulle fors\u00f8ge. S\u00e5 jeg var faktisk ikke l\u00e6ngere mor?
Det var en slags k\u00e6mpe identitetskrise jeg var havnet i, for jeg f\u00f8lte stadig jeg var mor, men det offentlige fortalte mig at det var jeg ikke. Ikke l\u00e6ngere i hvert fald.<\/p>\n\n\n\n
Familier som har flere b\u00f8rn, men som bliver boende samme sted sammen med resten af familien, kan heller ikke komme tilbage til deres gamle liv, eller bare lige komme videre. For det ville stadig kr\u00e6ve, at de ville v\u00e6re hele familien samlet og det er de ikke. Det er ikke kun for\u00e6ldrene der mangler et af sine b\u00f8rn, det er ogs\u00e5 de andre b\u00f8rn der pludseligt mangler deres s\u00f8ster eller bror. Hvordan skal de b\u00f8rn forts\u00e6tte eller komme tilbage til deres hverdag, n\u00e5r deres hverdag ogs\u00e5 er helt forandret? Det er et helt nyt liv familien sammen skal finde ud af, hvordan de stabler p\u00e5 benene og s\u00f8rger de forskelligt, tror jeg det kan blive en endnu sv\u00e6rere kamp, end det i forvejen er.<\/p>\n\n\n\n
Videnskab.dk skriver at der er flere tusinde amputerede i Danmark, og omkring 70 procent af alle amputerede har fantomsmerter. Fantomsmerter har mange ansigter. Nogle f\u00f8ler, at det amputerede lem stadig er en del af kroppen, og at det er ved at blive kvast i en skruestik. Andre gange oplever patienterne kraftige jag, f.eks. som om det stikker mellem t\u00e6erne, eller at de holder h\u00e5nden ind i et b\u00e5l. Mennesker, der f\u00e5r amputeret en arm eller et ben, f\u00e5r ofte et nyt problem at sl\u00e5s med: Fantomsmerter.<\/p>\n\n\n\n
(http:\/\/www.plads-til-specielboern.dk)<\/em><\/p>\n\n\n\n
Jeg t\u00e6nker, at sorgen er en liges\u00e5 stor del af en, som gl\u00e6den. Sorgens f\u00f8lelse er bare smertefuld i mods\u00e6tning til den f\u00f8lelse som gl\u00e6den bringer med sig, men netop derfor, er sorgen ikke en, man rigtigt har lyst til at have med sig alle vegne.\u00a0Men jeg tror at det, man bedst kan g\u00f8re, er at byde den velkommen n\u00e5r den pludseligt st\u00e5r og banker p\u00e5. Om ikke andet, s\u00e5 bare have den \u201cp\u00e5 korte bes\u00f8g\u201d som en start. For pr\u00f8ver man med tiden at komme overens med den og at forst\u00e5 den, s\u00e5 er jeg sikker p\u00e5, at den kan hj\u00e6lpe med at b\u00e6re p\u00e5 den smerte, som man f\u00f8ler. Ligesom en ven, ville kunne. <\/p>\n\n\n\n
Det vil der imod blive en anderledes livsgl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n\n
\n
\n
\n
\n