Onsdag d. 21 marts skulle vi hjem fra hospitalet. Dagen f\u00f8r blev vi spurgt om vi \u00f8nskede at se Damian igen en sidste gang, inden vi skulle hjem og det var vi lidt i tvivl om, men vi takkede nej, allermest fordi vi var bange for at se ham v\u00e6re helt d\u00f8d og ligbleg og at d\u00e9t ville blive et minde som fyldte mere end de gode vi havde med ham. Vi havde endnu ikke set ham, hans krop, v\u00e6re helt d\u00f8d, fordi vi valgte ikke at v\u00e6re hos ham, da respiratoren blev slukket dagen f\u00f8r, d. 20, for det f\u00f8lte vi slet ikke vi kunne holde til. Vi vidste, at han intet registrerede, s\u00e5 hvis vi skulle tage en beslutning, var det ud fra vores egne behov, blev vi fortalt. Men var der den mindste chance for, at han registrerede os, var vi blevet, det var vi slet ikke i tvivl om. Men den chance var ikke eksisterende og det forsikrede l\u00e6gerne os om.
Det var et sv\u00e6rt valgt, men n\u00e5r vi m\u00e6rkede efter helt inde i os selv og t\u00e6nkte p\u00e5 fremtiden ift. at bevare de gode minder vi havde sammen med ham, var vi n\u00f8dt til at v\u00e6lge med omhu, for de her minder omkring hans d\u00f8d, vidste vi ville blive voldsomt smertelige at b\u00e6re p\u00e5 og at det ville varer for evigt, og derfor havde vi ikke ogs\u00e5 brug for at se hans krop d\u00f8 helt hen, imens sk\u00e6rmen ved siden af ham viste hans hjerteslag stoppe. Selvom bip-lydende var skr\u00e6kkelige, tror jeg at stilheden ville v\u00e6re endnu v\u00e6rre. Vi var n\u00f8dt til at v\u00e6rne om de levende minder vi havde og det f\u00f8lte vi at vi bedst kunne p\u00e5 denne m\u00e5de.
Noget af vores familie tog over til Damian p\u00e5 stuen om morgenen onsdag d. 21 for at se til ham, men Mac og jeg blev tilbage p\u00e5 vores v\u00e6relse. Tiden til at skulle k\u00f8re hjem, begyndte at n\u00e6rme sig og jeg begyndte lige s\u00e5 stille at fortryde, at jeg ikke havde v\u00e6ret ovre ved Ham, s\u00e5 til sidst ombestemte jeg mig, men det var desv\u00e6rre for sent. Han var blevet k\u00f8rt til kapellet og vi kunne ikke f\u00e5 lov at se ham. <\/p>\n\n\n\n
Jeg var \u00f8delagt. Jeg f\u00f8lte mig slet ikke som menneske. N\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 mig selv den dag, ser jeg ikke mig, som et menneske. Det er en underlig sammenligning, men jeg ser egentligt mere en slidt og hullet klud, der var brugt s\u00e5 meget, at den var lige til at kyle ud i skraldespanden. <\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Men vi var n\u00f8dt til at k\u00f8re, vi kunne ikke blive. Men hvor skulle vi k\u00f8re hen? Mac og jeg snakkede om, at vi ikke ville hjem til Kors\u00f8r i vores lejlighed. Det ville ikke f\u00f8les rigtigt mere. S\u00e5 vi aftalte med Damians farmor, at vi kunne bo hos hende sammen med to af Damians onkler. Men fordi Damian havde v\u00e6ret hos farmor l\u00f8rdag morgen, l\u00e5 der stadig en masse af hans ting og t\u00f8j rundt omkring derhjemme, s\u00e5 hun og drengene k\u00f8rte der hjem f\u00f8rst, for at gemme det lidt v\u00e6k, hvorefter vi s\u00e5 k\u00f8rte der hjem lidt senere.<\/p>\n\n\n\n
Vi blev k\u00f8rt derhjem og der sad vi begge to p\u00e5 bags\u00e6det og kiggede ud ad hvert vores vindue. Vi s\u00f8rgede for at holde hinanden i h\u00e5nden, men vi kiggede n\u00e6sten ikke p\u00e5 hinanden. Der var helt stille i bilen, jeg tror m\u00e5ske at radioen var t\u00e6ndt, enten med musik eller nogen der snakkede. Vi n\u00e5ede p\u00e5 et tidspunkt til et lille caf\u00e9-stop p\u00e5 motorvejen, hvor vi gik ind for at k\u00f8be noget mad og drikke. Det var en meget m\u00e6rkelig oplevelse, for Mac og jeg stod jo med r\u00f8de og h\u00e6vede \u00f8jne, fordi vi havde gr\u00e6dt s\u00e5 meget de sidste 4-5 dage, men samtidig var vi i en choktilstand som gjorde at vi ind imellem var fuldst\u00e6ndigt f\u00f8lelsesl\u00f8se og som tomme skaller, der alligevel godt lige kunne grine lidt af et eller andet, men bagefter gr\u00e6d vi s\u00e5 igen. Vi r\u00f8g ind og ud af de her \u00f8jeblikke, hvor hver eneste celle i vores krop vred sig i smerte og vi n\u00e6sten ikke selv kunne st\u00e5 p\u00e5 vores ben, til at vi pludseligt intet f\u00f8lte. Seri\u00f8st, overhovedet intet f\u00f8lte. Ingen gl\u00e6de, ingen vrede, ingen ked-af-det-hed, ingen frygt. Ikke engang savn. INTET. <\/p>\n\n\n\n
Det var f\u00f8rste gang vi var ude blandt andre, v\u00e6k fra hospitalet. Der m\u00e6rkede jeg rigtigt den f\u00f8lelse af, at verden “udenfor” gik videre. Jeg f\u00f8lte mig enormt malplaceret, for jeg h\u00f8rte ikke til mere. S\u00e5dan havde jeg det. <\/p>\n\n\n\n
Hele vores liv med Damian passerede revy, igen og igen og igen p\u00e5 turen hjem til Farmor. De sidste par dage havde jeg ikke lavet andet end at sidde og skrive alt ned om Damian, som jeg kom i tanke om. Hans m\u00e5de at v\u00e6re p\u00e5 og sige ting p\u00e5, sjove minder og historier. Jeg var s\u00e5 skr\u00e6kslagen for at glemme ham, s\u00e5 ALT blev skrevet ned hver gang jeg kom i tanke om noget nyt.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Vi n\u00e5ede hjem til hans farmor og Mac og jeg gik direkte ind i stuen og lagde os p\u00e5 en sovesofa, som var sl\u00e5et ud. Ikke lang tid efter ringede politiet til mig, for at f\u00e5 vores accept til at obducere Damian, det sagde vi ja til. Der var efterf\u00f8lgende en masse rod og forvirring omkring hvorn\u00e5r obduceringen ville finde sted og hvorn\u00e5r han ville blive frigivet igen. Politiet vidste intet og vi blev stillet om fra den ene politikreds til den anden, for at finde vedkommende der havde vores sag. Det var Damians farmor der ringede rundt og hun blev til sidst bedt om at ringe tilbage 5 dage senere (om mandagen, d. 26). <\/p>\n\n\n\n
Det var simpelthen det rene helvede vi befandt os i. Samtidig kunne jeg ikke lade v\u00e6re med at se for mig, at vores s\u00f8n bare l\u00e5 alene i et m\u00f8rkt og forladt rum, imens han var overd\u00e6kket med et kedeligt, hvidt lagen, som om han ingen var. Men han var jo nogen. Han var en lille krudtugle p\u00e5 2,5 \u00e5r, han var vores lille krudtugle og han havde gjort en verden til forskel for os. Han var alt for os, men jeg f\u00f8lte lidt at han blev behandlet, som var han en genstand, der nu var eget af staten. Jeg f\u00f8lte at han bare var en del af et hvilket som helst stykke arbejde for nogen nu, fordi at vi, som hans familie, ikke kunne komme i kontakt med nogen, der kunne hj\u00e6lpe os og vi f\u00f8lte ikke l\u00e6ngere, at vi have nogle rettigheder over ham, fordi han nu var p\u00e5 kapellet. Jeg f\u00f8lte mig magtesl\u00f8s og jeg f\u00f8lte mig svigtet.
Jeg blev n\u00f8dt til at sige til mig selv hele tiden, at det her var okay, for det var ikke ham der l\u00e5 der, det var kun hans skal. Hans sj\u00e6l var hos os nu og det ville den altid v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Det blev mandag (d. 26) og Damians farmor ringede igen til politiet og blev af dem, bedt om at ringe til det nummer, som havde ringet til mig om torsdagen, hvilket hun s\u00e5 gjorde, men telefonen gik direkte p\u00e5 telefonsvarer. Hun ringede derfor til selve politikredsen, for at sp\u00f8rge efter ham, som skulle v\u00e6re p\u00e5 det nummer. Men dem hun snakkede med, vidste ikke hvem som var p\u00e5 d\u00e9t nummer, s\u00e5 hun blev stillet om til deres overordnede. Han kunne dog ikke svare p\u00e5, hvorfor hun ikke kunne f\u00e5 fat p\u00e5 den betjent, s\u00e5 det ville han lige unders\u00f8ge og s\u00e5 ville han vende tilbage. Efter noget tid, ringede han tilbage og fortalte, at ham som vi skulle have fat i, \u00e5benbart var taget p\u00e5 ferie og kom hjem igen dagen efter. Udover det, fortalte han ogs\u00e5 at vi jo nu r\u00f8g ind i p\u00e5sken, s\u00e5 han vidste egentligt ikke, om Damian kunne n\u00e5 at blive obduceret inden og at vi m\u00e5tte vente og se hvad der skete.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kunne n\u00e6sten ikke v\u00e6re i mig selv. Jeg f\u00f8lte ikke vi havde lavet andet end at vente siden vi mistede ham! Da vi tog beslutningen om, at vi \u00f8nskede vores s\u00f8n som organdonor, ventede vi i tre lange og smertefulde dage, for at finde ud af, at det m\u00e5tte han alligevel ikke v\u00e6re, p\u00e5 trods af, at han faktisk var hjerned\u00f8d! Og nu sad vi s\u00e5 igen, endnu en gang og ventede, men med at komme videre med vores liv og vi kunne risikere at skulle vente igennem hele p\u00e5sken, fordi der var FERIE! Det var forf\u00e6rdeligt at v\u00e6re i, for der m\u00e6rkede vi for alvor hvordan verdenen omkring os, virkelig bare fortsatte i samme tempo, imens vores liv var g\u00e5et helt i st\u00e5, men alligevel kunne vi ikke g\u00f8re andet, end at f\u00f8lge med. Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: alle omkring os, fortsatte deres liv som de plejede (hvorfor skulle de ogs\u00e5 andet?), det var bare rigtigt h\u00e5rdt for os, for vi passede pludseligt ikke ind i den samme verden l\u00e6ngere. Vi havde nemlig f\u00e5et os en anden virkelighed, end den vi levede i f\u00f8r og det er som om, at den virkelighed vi lever nu, er der ikke rigtigt plads til, i vores verden. Den verden som vores samfund har skabt, f\u00f8ler jeg, kun har plads til \u00e9n slags virkelighed og det er den, som vi levede i, dengang vores barn stadig var i live. Det er d\u00e9n virkelighed alle dem, som ikke har mistet et barn, lever i. <\/p>\n\n\n\n
Den politimand der havde v\u00e6ret p\u00e5 ferie, ringede onsdag d. 28 marts og fortalte at NU var Damian blevet obduceret.
Det var en k\u00e6mpe lettelse, for nu kunne vi ogs\u00e5 f\u00e5 lov at \u201dg\u00e5 p\u00e5 ferie\u201d. Det, at vi vidste besked, havde en k\u00e6mpe betydning for, hvordan vi ville komme gennem p\u00e5sken. Og herfra gik det pludseligt st\u00e6rkt.
Dagen efter, torsdag d. 29 marts, fik vi sat dato p\u00e5 Damians bis\u00e6ttelse. Den skulle afholdes d. 5 marts i vores lejlighed, hvor vi boede med ham, i Kors\u00f8r. For det var der, vi havde haft det allerbedst.<\/p>\n\n\n\n
Bedemanden kom kl. 11 den torsdag. Der var s\u00e5 mange praktiske ting vi skulle tage stilling til. Det var s\u00e5 forf\u00e6rdeligt h\u00e5rdt, men det var noget vi blev n\u00f8dt til. Vi skulle finde ud af hvor ceremonien skulle foreg\u00e5, vi skulle v\u00e6lge st\u00f8rrelsen og farven p\u00e5 hans kiste, hvilke ting vi syntes han skulle have med sig og vi skulle v\u00e6lge hvilken slags urne vi \u00f8nskede, hans aske skulle ned i. Vi snakkede om hvordan ceremonien skulle foreg\u00e5 og hvor l\u00e6nge vi har brug for. Da hun spurgte os hvor l\u00e6nge vi mente vi havde brug for at hans kiste stod i vores lejlighed, var det, jeg egentligt h\u00f8rte: \u201chvor l\u00e6nge skal I have, til at sige farvel til jeres s\u00f8n?\u201d. Det sp\u00f8rgsm\u00e5l kunne jeg slet ikke svare p\u00e5, og t\u00e6nkte for mig selv \u201chvad med 6 timer? er det nok?\u201d. Jeg spurgte hende hvad man normalt plejede at g\u00f8re, og hun fortalte at nogen brugte en time, andre to. Jeg husker at jeg t\u00e6nkte, at det var alt for lidt tid! Alle de ting jeg havde i mit hoved, som jeg ville have brug for at t\u00e6nke p\u00e5, imens hans krop stadig var hos os, og alle de ting jeg havde brug for, kunne blive fortalt og de sange jeg havde forestillet mig, skulle blive spillet. Vi ville aldrig n\u00e5 det!<\/p>\n\n\n\n
Hans far og jeg snakkede meget frem og tilbage. Vi blev enige om 3 timer, men det var bare s\u00e5 sv\u00e6rt at s\u00e6tte tid p\u00e5. Hvorfra skulle vi p\u00e5 forh\u00e5nd vide, hvor lang tid vi havde brug for? Vi aftalte med hende, at vi ringede til rustvognen, n\u00e5r vi var klar. <\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5 begyndte mine tanker igen at k\u00f8re rundt: hvorn\u00e5r bliver man nogensinde klar, til at tage afsked med sit eget barn? Hvorn\u00e5r l\u00e6rer man at leve igen, efter et s\u00e5dan tab?
Vi fik alt det vigtigste p\u00e5 plads og tog det sidste som det nu kom. Bis\u00e6ttelsen var smuk og fuld af k\u00e6rlighed. Jeg kan ikke finde nogen ord der kan d\u00e6kke, hvor smertelig den dag ogs\u00e5 var, s\u00e5 jeg v\u00e6lger kun at bruge de to ord, til at beskrive dagen med.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
I al den tid der gik efter vi kom hjem fra hospitalet, f\u00f8lte vi at vi blev overladt helt til os selv (af det offentlige). Der var en masse vi var n\u00f8dt til at f\u00e5 styr p\u00e5, s\u00e5 vi kunne klare os fremadrettet. Hvis ikke vi tog stilling, ville det kunne f\u00e5 store konsekvenser for os, hvis vi alts\u00e5 stadig ville fungere i det her samfund, som vi nu engang lever i. Der var s\u00e5 meget vi skulle huske at g\u00f8re og have styr p\u00e5, s\u00e5 som: at tage kontakt til de forskellige myndigheder, psykolog, l\u00e6ge m.m., og s\u00e5 var der vores boligsituation, \u00f8konomiske situation og vores igangv\u00e6rende uddannelse, som vi ogs\u00e5 blev n\u00f8dt til at finde ud af, hvad vi gjorde med. Familien hjalp os heldigvis.
Vi blev ikke tilbudt hj\u00e6lp fra nogen offentlige instanser, men til geng\u00e6ld h\u00f8rte vi fra alle de instanser der havde med penge at g\u00f8re: familieydelser, tilskud, betaling til dagpleje osv., fx blev vi bedt om at tilbagebetale tilskud som vi uberettet havde f\u00e5et (nu hvor vores s\u00f8n jo var d\u00f8d og vi if\u00f8lge dem, havde haft god tid, til at berette om hans d\u00f8d) og s\u00e5 stoppede det tilskud til dagplejen, men fordi kontrakten vi underskrev da Damian startede, var bindende, skulle vi stadig betale for hans dagpleje, men fordi tilskuddet til os stoppede, skulle vi s\u00e5 af egen lomme betale 8000 kr. pr. m\u00e5ned de resterende m\u00e5neder. Hvis vi ikke betalte dagplejen, ville dagplejen st\u00e5 og mangle de 8000 kr. pr. m\u00e5ned. Det var en privatdagpleje Damian var rigtig glad for at v\u00e6re i og de havde ikke selv nogle muligheder for at f\u00e5 d\u00e6kket det hul, der ville komme, hvis vi ikke betalte. Vi fandt heldigvis p\u00e5 en god l\u00f8sning. Men alt sammen var grot\u00e6sk. Det var eneste kontakt “udefra”\/systemet og det handlede om penge, hvor vi enten blev informeret om mistede tilskud, krav om tilbagebetaling eller ekstra betaling.<\/p>\n\n\n\n
At Mac og jeg har det, som vi har i dag, kan vi takke vores familie og vores venner for. De greb os og holdt fast i os. De hjalp os med at finde hj\u00e6lp, de gav os husly og dem som ikke boede hos os, kom og bes\u00f8gte os. Af det offentlige fik vi intet. Ingen hj\u00e6lp og vores \u00f8konomi ramte bunden, s\u00e5 vi slet ikke ville have r\u00e5d til at bo noget sted. Vi var S\u00c5 heldige, vi ER s\u00e5 heldige at vi har dem. T\u00e6nk hvis hvis ikke var s\u00e5 heldige? Hvordan havde vores situation s\u00e5 set ud??<\/p>\n\n\n\n
Jeg t\u00e6nker lidt tilbage nu…. Jeg husker, at efter bedemanden var taget afsted igen, kom jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 noget, som gav mig et smil p\u00e5 l\u00e6berne. Jeg kunne nemlig se og h\u00f8re Damian for mig, at hvis han havde v\u00e6ret her den dag, s\u00e5 havde han med stor sandsynlighed studset over ordet \u201dbedemand\u201d og muligvis ogs\u00e5 kommenteret p\u00e5, at det i hvert fald IKKE var en bedeMAND, der kom den dag.
Hun hed Birgitte.
Han var nemlig begyndt at blive opm\u00e6rksom p\u00e5 de ord man brugte. Fx sagde jeg rigtig tit \u201d\u00f8jeblik\u201d til ham, hvis han kaldte p\u00e5 mig og jeg var i gang med noget, som jeg gerne lige ville f\u00e6rdigg\u00f8re, inden jeg kom hen til ham. Det ord, havde han bidt sig fast p\u00e5. S\u00e5 en dag, hvor jeg sad nede p\u00e5 gulvet med ham, imens han stod op og fik skiftet ble, tog han pludseligt fat i mit h\u00f8jre \u00f8jenl\u00e5g og trak ud i det (AV!), hvorefter han satte sit hoved helt op til mit, imens han stirrede mig lige ind i \u00f8jet og s\u00e5 r\u00e5bte han h\u00f8jt \u201d\u00d8JEBLIK!!!\u201d.
Jeg blev en smule forskr\u00e6kket, da han hev fat i mit \u00f8jenl\u00e5g, men lige da han r\u00e5bte \u201c\u00d8JEBLIK!!!\u201d, kunne jeg ikke holde det i mig og jeg skreg af grin. Det kom enormt meget bag p\u00e5 mig og jeg endte n\u00e6sten med v\u00e6lte om p\u00e5 siden af grin. Damian slap mig hurtigt, grinede med og s\u00e5 begyndte han ellers at l\u00f8be frem og tilbage imellem hans v\u00e6relse og stuen, imens han r\u00e5bte \u201c\u00d8\u00d8\u00d8JEBLIK! \u2013 \u00d8JEBLIK! \u2013 \u00d8\u00d8\u00d8JEEEBLIIIK!\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Jeg savner ham noget s\u00e5 forf\u00e6rdeligt, men jeg er samtidig s\u00e5 taknemmelig for, at vi n\u00e5ede at f\u00e5 den tid med ham. Vi har de dejligste minder.<\/p>\n\n\n\n
Jeg t\u00e6nker ofte p\u00e5 nogle varme ord, en pr\u00e6st fortalte os imens vi var p\u00e5 hospitalet. Mac og jeg snakkede dog om, inden han kom ind til os, at hvis han s\u00e5 meget som bare n\u00e6vnte noget om \u201dGuds mening med h\u00e6ndelser i livet\u201d, s\u00e5 ville vi kyle ham ud p\u00e5 r\u00f8v og albuer igen. Men han overraskede os. Han var god og sagde mange ting, der gav mening for os. P\u00e5 et tidspunkt sagde han, at den sorg vi f\u00f8ler, er prisen for den k\u00e6rlighed vi har til Damian. D\u00e9t tog vi til os med det samme. Vi f\u00f8ler det og har Damie med os, hvor end vi er nu. Og vi ville ikke undv\u00e6re den smerte vi f\u00f8ler, for det beviser for os, hvor stor en k\u00e6rlighed vi havde og altid vil have til ham. Vi er, hvem han var og vi er stolte.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Onsdag d. 21 marts skulle vi hjem fra hospitalet. Dagen f\u00f8r blev vi spurgt om vi \u00f8nskede at se Damian igen en sidste gang, inden vi skulle hjem og det var vi lidt i tvivl om, men vi takkede nej, allermest fordi vi var bange for at se ham v\u00e6re helt d\u00f8d og ligbleg og…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":11,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[19,1],"tags":[],"class_list":["post-341","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-del-3-vores-nye-virkelighed","category-uncategorized"],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/2018-07-14-08-59-35.png","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/341","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=341"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/341\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":389,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/341\/revisions\/389"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/11"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=341"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=341"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=341"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}