Da vi ankom til hospitalet, blev vi f\u00f8rt ind i et rum – et slags ventev\u00e6relse – og der skulle vi vente indtil l\u00e6gerne hentede os for at fort\u00e6lle hvordan det hele stod til. Ventetiden f\u00f8ltes uendelig lang og i mellemtiden kom noget familie og sad sammen med os. Jeg husker ikke pr\u00e6cis hvem der sad derinde sammen med os, eller hvor l\u00e6nge vi ventede.<\/p>\n\n\n\n
Det n\u00e6ste jeg husker er at vi, Mac og jeg, min mor og svigermor sidder ved et rundt bord sammen med tre l\u00e6ger, hvor vi fik en hel masse information omkring ulykken og Damians nuv\u00e6rende tilstand. Det lillebitte lys af h\u00e5b, om at Damian m\u00e5ske kunne blive OK, blev fuldst\u00e6ndigt slukket. Vi fik det ene efter det andet at vide og det blev bare v\u00e6rre og v\u00e6rre. Efter samtalen gik vi derfra som helt forandrede mennesker. Hele vores krop skreg af smerte og vi var gr\u00e5dkvalte. Alt den viden vi gik ud med, var slet ikke til at b\u00e6re, finde rundt i eller til at forst\u00e5 og lige om lidt skulle vi se vores lille dreng. <\/p>\n\n\n\n
Damian var blevet kvalt i en vindrue og l\u00e6gerne kunne ikke g\u00f8re mere for ham. Der var ingen hjerneaktivitet, s\u00e5 han ville aldrig kunne v\u00e5gne. Det eneste der holdt ham i gang, var den respirator han var tilkoblet, s\u00e5 hvis de slukkede for den, ville han d\u00f8. D\u00d8!
P\u00e5 ulykkestidspunktet, var der en mand og en kvinde til stede ogs\u00e5, og imens de alle pr\u00f8vede at f\u00e5 vindruen op, var Damian besvimet et par gange og igen kommet til bevidsthed, for derefter at blive helt bevidstl\u00f8s og til sidst at f\u00e5 hjertestop. P\u00e5 et tidspunkt under al tumulten, kastede han op og havde derfor f\u00e5et opkast i lungerne. Vi fik flere ting at vide, men jeg tror min hjerne har blokeret en del af det.<\/p>\n\n\n\n
I forbindelse med at der ingen hjerneaktivitet var, blev vi spurgt om vi havde taget stilling til organdonation p\u00e5 hans vegne og det sp\u00f8rgsm\u00e5l kom simpelthen som et lyn fra en klar himmel for os. Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi, p\u00e5 noget tidspunkt, forestillet mig at vi ville blive spurgt om. Vi blev enormt chokerede, for det havde vi slet ikke sk\u00e6nket en tanke i alt det vi i forvejen stod midt i.
Det var sv\u00e6rt nok at forst\u00e5, at vi havde mistet ham, men at forst\u00e5 hvad organdonationen bet\u00f8d, var helt vanvittigt. Det var jo s\u00e5 endegyldigt, for det bet\u00f8d jo at han v\u00e1r d\u00f8d. Det var s\u00e5 sv\u00e6rt at forst\u00e5, men det sp\u00f8rgsm\u00e5l var med til at banke det ind i vores hoveder, for skulle han v\u00e6re organdonor, var det jo ens betydende med at hans organer skulle fjernes og gives til nogen der var levende. Mit lille barn… min lille dreng…
Det var s\u00e5 surrealistisk, for f\u00f8r alvoren omkring vores s\u00f8ns d\u00f8d egentligt var g\u00e5et rigtigt op for os, skulle vi pludseligt til at tage stilling til om hans krop skulle \u00e5bnes op og hans organer tages ud af kroppen. <\/p>\n\n\n\n
Vi var n\u00e6rmest i en forn\u00e6gtelsestilstand, for vi havde jo lige v\u00e6ret sammen med ham, hvor han var glad, frisk og fuld af krudt og nu var han d\u00f8d. Vi pr\u00f8vede at v\u00e6re rationelle omkring situationen, fordi vi jo inderst inde godt vidste, at de valgt vi tog nu, ville p\u00e5virke resten af vores og m\u00e5ske andres liv ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Mac og jeg snakkede om det og blev egentligt hurtigt enige om, at hvis Damie kunne hj\u00e6lpe et andet barn med de organer der stadig fungerede, ville det give mening, s\u00e5 vi sagde ja til, at han skulle v\u00e6re organdonor. De ville straks k\u00f8re ham til operationsbordet, efter de lige havde lavet en scanning p\u00e5 ham, for at se om der var blodopl\u00f8b til hjernen. Var der ikke det, ville de operere p\u00e5 ham.<\/p>\n\n\n\n
Men allerf\u00f8rst skulle vi ind og se ham og tage afsked med ham. <\/p>\n\n\n\n
Jeg husker \u00f8jeblikket hvor jeg n\u00e6rmede mig d\u00f8rkarmen og jeg p\u00e5 afstand kunne se at han l\u00e5 inde p\u00e5 stuen i sengen. Jeg tog en dyb ind\u00e5nding og tr\u00e5dte ind p\u00e5 stuen… og d\u00e9r l\u00e5 han, helt fredfyldt og puttet ind i en dyne med b\u00f8rnemotiver p\u00e5, som hvis han sov, men han l\u00e5 med en slange i halsen og andre ledninger omkring ham, som var tilkoblet maskiner, der trak vejret for ham. Hans brystkasse h\u00e6vede og s\u00e6nkede sig p\u00e5 en meget unaturlig og mekanisk m\u00e5de, imens bib-lydene og de “falske” vejrtr\u00e6kningslyde fra maskinen, fortsatte i en uendelighed. <\/p>\n\n\n\n
Jeg satte mig ved siden af ham, p\u00e5 hans h\u00f8jre side. Der var s\u00e5 mange slanger, s\u00e5 sygeplejersken hjalp mig med at rykke dem lidt til side. Det turde jeg ikke rigtigt selv. Jeg kiggede p\u00e5 hans smukke ansigt, men jeg turde n\u00e6sten ikke at r\u00f8re ham. Det var et mareridt det her. Men s\u00e5 tog jeg hans h\u00e5nd. Den var varm, men livl\u00f8s og imens jeg sad med hans h\u00e5nd i min og jeg med min tommefinger liges\u00e5 stille nussede ham, kunne jeg m\u00e6rke at den f\u00f8ltes en lille smule anderledes. Lidt t\u00f8r, lidt fast og lidt modellervoksagtig. <\/p>\n\n\n\n
Det var s\u00e5 voldsomt at se ham ligge der, tilkoblet slanger og maskiner. Hans lille krop, der egentligt k\u00e6mpede. Men\u2026 det var jo ikke engang ham selv der trak vejret, det var tydeligt at se. Der var intet naturligt over hans vejrtr\u00e6kninger. Hvert \u00e5ndedrag var robotagtig… og hans \u00f8jne… hans \u00f8jne var d\u00f8de. De var lukkede, men alligevel var de nok \u00e5bne til at jeg gennem den lille “spr\u00e6kke” kunne se, at al liv havde forladt dem. Det f\u00f8ltes ikke som ham der l\u00e5 der. Jeg syntes ikke engang han duftede af sig selv l\u00e6ngere, men af sygehus….
Jeg aede ham p\u00e5 kinden, p\u00e5 panden og i h\u00e5ret. H\u00e5ret var stift ved \u00f8rene og da jeg kyssede ham, blev jeg konfronteret de informationer vi havde f\u00e5et og med den kamp Damian f\u00e5 timer forinden, havde k\u00e6mpet: den s\u00f8de\/sure\/syrlige lugt af opkast var gennemborende og alle billederne af hvordan hans sidste minutter havde v\u00e6ret, farede gennem mit hoved. Der l\u00f8b langsomt en lille smule blod ud af hans n\u00e6sebor, som Mac og jeg skiftevis forsigtigt t\u00f8rrede v\u00e6k. Vi blev i et par timer, indtil vi t\u00e6nkte at nu var det nu og vi sagde farvel til ham.
<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan ikke helt huske hvor vi p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt befandt os, men efter noget tid, kom de tilbage med ham, for der var desv\u00e6rre stadig blodopl\u00f8b til hjernen og s\u00e5 m\u00e5tte han ikke godkendes som organdonor. De spurgte os, om vi \u00f8nskede at de skulle tage en ny scanning morgenen efter, s\u00f8ndag d. 18 marts, for at se, om det ville v\u00e6re muligt at han kunne blive godkendt der og det gik vi med til.
Vi blev herefter indlogeret p\u00e5 patienthotellet. De efterf\u00f8lgende dage var smertelig lange, for det gentog sig: De kom tilbage med ham fordi han stadig ikke kunne godkendes, vi blev derfor igen spurgt om vi \u00f8nskede endnu en scanning morgenen efter (d. 19 marts) og vi sagde ja, men endnu engang kom de tilbage med ham og igen blev vi spurgt om det samme, som vi igen sagde ja til. De gjorde os opm\u00e6rksomme p\u00e5, at vi til hver en tid, kunne stoppe og give ham fred, hvis vi \u00f8nskede det.
D. 20 marts var sidste gang han blev scannet og vi tabte kampen, s\u00e5dan f\u00f8lte jeg det. Han blev ikke organdonor og han d\u00f8de uden at f\u00e5 muligheden for at redde andre. Selvom jeg ikke troede det kunne lade sig g\u00f8re at v\u00e6re mere \u00f8delagt, f\u00f8lte jeg mig endnu mere synderknust, da vi fik at vide, at respiratoren skulle slukkes og at der slet ikke var mere at g\u00f8re nu. Det var ligesom “punktum”.<\/p>\n\n\n\n
Selve dagene hvor han blev unders\u00f8gt, var traumatiserende p\u00e5 flere m\u00e5der. Nogle af de ting han gennemgik, var umenneskeligt at v\u00e6re vidne til. Den ene dag h\u00e6vede hans hjerne s\u00e5 meget, at hele hans ansigt h\u00e6vede op. Vi blev advaret inden vi gik ind til ham, s\u00e5 vi ikke blev forskr\u00e6kkede n\u00e5r vi s\u00e5 ham. Jeg husker tydeligt hans \u00f8jne, hvor h\u00e6vede de var. Det lignede at han var blevet banket, dog uden nogle gule og bl\u00e5 m\u00e6rker. I forbindelsen med at hjernen h\u00e6vede, spurgte de os om vi \u00f8nskede at de lagde en ventil oppe p\u00e5 hovedet af ham som ledte v\u00e6sken v\u00e6k fra hjernen, for at for\u00f8ge hans chancer for at blive godkendt til organdonation og det sagde vi ogs\u00e5 ja til.
Pr\u00e6cis hvordan det hele lige hang sammen, kan jeg ikke huske, s\u00e5 det kan godt v\u00e6re, at noget af det jeg fort\u00e6ller, er en lillesmule ved siden af sandheden, men det er s\u00e5dan her, jeg husker det. Det er min virkelighed.
Vi s\u00e5 ham igen, efter ventilen havde v\u00e6ret lagt og han bagefter havde f\u00e5et plaster p\u00e5. D\u00e9r, lige i midten oppe foran p\u00e5 hans hoved, sad plasteret og h\u00e5ret var barberet af indenunder. S\u00e5 l\u00e5 han der, h\u00e6vet i ansigtet, var blevet boret i hjernen og l\u00e5 nu med plaster p\u00e5, som d\u00e6kkede over s\u00e5ret.
At se ham igen og igen og igen ligge der i sengen livl\u00f8s og samtidig se al det, hans lille krop blev sendt gennem af unders\u00f8gelser (for ingen verdens nytte i sidste ende), var s\u00e5 voldsomt. Det var fandeme sv\u00e6rt at v\u00e6re rationel, for vi var samtidig i en choktilstand, hvor vi det ene \u00f8jeblik gr\u00e6d \u00f8jnene ud og det n\u00e6ste \u00f8jeblik ingenting f\u00f8lte. Det var det rene helvede vi befandt os i.
<\/p>\n\n\n\n
At tage stilling til organdonationen<\/strong><\/p>\n\n\n\n Da vi skulle tage stilling til organdonationen, snakkede vi meget om, hvad der var vigtigst at k\u00e6mpe for: Det var s\u00e5 h\u00e5rdt og der findes ikke ord for, hvor ondt det g\u00f8r og hvor meningsl\u00f8st det f\u00f8les, alt det han og hans krop skulle igennem, f\u00f8r han blev taget fra os og alt det vi nu skal igennem. Men netop fordi intet af det giver mening, s\u00e5 blev vi enige om, at fordi han faktisk var d\u00f8d \u2013 der var ikke en eneste chance for, at han kunne v\u00e5gne op igen og at han derfor ikke havde brug for sine raske organer mere \u2013 s\u00e5 ville det i det mindste give lidt mening, hvis et andet barn kunne f\u00e5 gl\u00e6de af dem, nu hvor han ikke kunne. Mentalt havde han jo forladt sin krop. Hans \u00e5nd var fl\u00f8jet videre. Han var v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n Som tiden gik begyndte jeg at frygte, at han aldrig n\u00e5ede at blive organdonor. Jeg husker, at jeg slet ikke kunne holde tanken ud, hvis ikke han kunne n\u00e5 at hj\u00e6lpe et andet barn. Jeg begyndte at frygte den dag, vi for allersidste gang, skulle se hans smukke ansigt og hans smukke krop. Den allersidste gang, vi ville have muligheden for at holde ham i h\u00e5nden og nusse hans f\u00f8dder. Den allersidste gang, vi kunne f\u00e5 lov at kysse ham. P\u00e5 hospitalet gik tiden og dagene og jeg var ligeglad med hvad dag det var, men da jeg fik t\u00e6nkt fremadrettet, gik det op for mig at han kunne g\u00e5 hen og d\u00f8 p\u00e5 min f\u00f8dselsdag. Alts\u00e5, han var jo d\u00f8d, men p\u00e5 papiret, n\u00e5r respiratoren slukkes, ville dagen kunne hedde d. 20 marts. Det skete. Tirsdag d. 20 marts blev respiratoren slukket og han erkl\u00e6ret d\u00f8d. Der var b\u00f8rn, der kunne f\u00e5 det godt af hans raske organer, men dem m\u00e5tte de ikke f\u00e5, selvom der faktisk intet var galt med hans krop. Det var kun pga. der stadig var blod opl\u00f8b til hans hjerne. S\u00e5 hellere lade hele ham d\u00f8. Jeg blev rasende. Det var udelukkende en etisk problematik. Men for os, var det eneste etiske problem, at dem som var i live, ikke m\u00e5tte f\u00e5 hj\u00e6lp fra en, der alligevel skulle d\u00f8 eller alligevel var d\u00f8d. Intet gav mening. Her tager man hensyn til den, der er d\u00f8d og ikke hvem der stadig er i live. D\u00e9t synes jeg er et k\u00e6mpe etisk problem.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6gerne gav mig ret i mine udtalelser, om at det ikke gav mening i vores tilf\u00e6lde. Men de var bundet p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder, og sagde at de intet kunne g\u00f8re pga. de regler der var fastsat af etisk r\u00e5d. <\/p>\n\n\n\n At finde styrke midt i sorgen<\/strong><\/p>\n\n\n\n Selvom det ikke f\u00f8ltes s\u00e5dan, gik det alligevel op for mig, at den\/dem det her var allerv\u00e6rst for i hele den her situation, faktisk var os og ikke ham. For han kunne ikke m\u00e6rke noget mere. Han havde f\u00e5et fred og bliver sk\u00e5net for den k\u00e6mpe sorg det er og det k\u00e6mpe svigt det kan f\u00f8les som, n\u00e5r man mister. Specielt hvis det var omvendt: Hvis han stod et sted og ventede p\u00e5 vi kom for at hente ham, men at vi s\u00e5 aldrig dukkede op. Han ville slet ikke kunne forst\u00e5, hvorfor hans mor og far ikke kom?! Vi har altid vist ham, at vi har v\u00e6ret der. Han har altid kunne regne med os og bl.a. derfor var han en s\u00e5 harmonisk dreng. S\u00e5 hvis vi pludseligt en dag forsvandt fra hans liv, ville han f\u00f8le sig svigtet i en s\u00e5dan grad, at jeg slet ikke kan b\u00e6re tanken om, hvordan han m\u00e5tte have det. Han var kun 2,5 \u00e5r, s\u00e5 han forstod slet ikke hvad d\u00f8den var og ville have sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 hvad det ville sige. Og ingen forstod ham, som vi gjorde. Hans liv ville \u00e6ndre sig fuldst\u00e6ndigt og det ville g\u00f8re s\u00e5 ondt p\u00e5 mig, hvis jeg kunne se alle de udfordringer han pludseligt skulle igennem, fordi han mistede os. S\u00e5 hj\u00e6lper det lidt p\u00e5 mig, at t\u00e6nke p\u00e5, at den tid han var her, der var han glad. Hver dag. Han oplevede en masse. Alle der m\u00f8dte ham, kommenterede altid hans personlighed og hans hum\u00f8r. Han var en glad, tryg, selvsikker og harmonisk kn\u00e6gt med mod p\u00e5 livet. Mange af de egenskaber ville \u00e6ndre sig, hvis de to personer, som han oplevede var hans mest konstante i hans liv, pludseligt en dag bare forsvandt og han ikke forstod hvorfor.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 vil jeg hellere b\u00e6re p\u00e5 den smerte vi g\u00f8r nu, for han lider ikke. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Da vi ankom til hospitalet, blev vi f\u00f8rt ind i et rum – et slags ventev\u00e6relse – og der skulle vi vente indtil l\u00e6gerne hentede os for at fort\u00e6lle hvordan det hele stod til. Ventetiden f\u00f8ltes uendelig lang og i mellemtiden kom noget familie og sad sammen med os. Jeg husker ikke pr\u00e6cis hvem der…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":387,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[15],"tags":[],"class_list":["post-330","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-del-2-rigshospitalet"],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Screenshot_20230813_195811_Instagram.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/330","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=330"}],"version-history":[{"count":9,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/330\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":340,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/330\/revisions\/340"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/387"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=330"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=330"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=330"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
At hans krop fik fred fra maskinerne og den kunstige m\u00e5de, at blive holdt i live p\u00e5?
Eller at hans krop kunne redde et andet barns liv, men at det s\u00e5 bare bet\u00f8d, at hans krop fortsat skulle uds\u00e6ttes for unders\u00f8gelserne, slangerne og maskinerne?<\/p>\n\n\n\n
Jeg husker at noget af det, jeg syntes var v\u00e6rst p\u00e5 hospitalet, var, at uanset hvor mange gange jeg kyssede ham, nussede ham, eller sagde at jeg elskede ham, s\u00e5 m\u00e6rkede eller h\u00f8rte han det ikke.<\/p>\n\n\n\n
Det fik jeg pludseligt sv\u00e6rt ved at rumme, for hvordan ville det lige blive de n\u00e6ste mange \u00e5r? Skulle folk s\u00e5 fejre at det var dagen jeg blev f\u00f8dt, samme dag som vores s\u00f8n endte med at d\u00f8? Det l\u00f8d enormt rodet i mit hoved. <\/p>\n\n\n\n
Grundet blodopl\u00f8bet til hans hjerne aldrig stoppede, m\u00e5tte han ikke donere sine organer. Det var det eneste og sidste kriterie, han ikke opfyldte, s\u00e5 det eneste vi kunne g\u00f8re nu, var at slukke for hans respirator og tage afsked med ham.
Jeg var gr\u00e5dkvalt og forstod slet ikke hvad pokker meningen var med alt det her?!
Jeg havde s\u00e5 mange sp\u00f8rgsm\u00e5l:
Hvorfor kunne han ikke blive organdonor? Var det udelukkende pga. opl\u00f8bet til hjernen?! I s\u00e5 fald, hvad forskel g\u00f8r det, om der er opl\u00f8b eller ej? Levende m\u00e5 gerne donere organer og de har da opl\u00f8b til hjernen? Hvem laver den lorteregel?! Intet af det der, gav da mening! Han var hjerned\u00f8d! Der var jo ingen hjerneaktivitet og som l\u00e6gerne sagde, s\u00e5 var hans hjerne helt sort, hans hjerne var d\u00f8d. Men nogle af hans organer var ikke \u201dd\u00f8de\u201d, nogle af dem var ikke beskadiget og ville heller ikke blive det ved en evt. operation. <\/p>\n\n\n\n
Jeg spurgte l\u00e6gerne om, hvis nu der var fx en s\u00e6rregel, en klausul der gjaldt i s\u00e6rlige tilf\u00e6lde som denne, hvor vi evt. skulle s\u00e6tte vores underskrift som samtykke til, at vores s\u00f8n m\u00e5tte donere sine organer, om han s\u00e5 kunne blive k\u00f8rt afsted til operation og til det sagde han, ja og tilf\u00f8jede s\u00e5, men at der jo desv\u00e6rre ikke er en s\u00e5dan regel og derfor kan det ikke lade sig g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n
Min f\u00f8dselsdag blev for mig, ikke kun min s\u00f8ns d\u00f8dsdag. Det blev ogs\u00e5 \u201dvores dag\u201d, en dag jeg deler med min s\u00f8n. Det var den dag, jeg for sidste gang, fik lov at se og m\u00e6rke ham. Det er ikke kun en sorgens dag, men ogs\u00e5 en af de smukkeste dage nogensinde, for det var den dag, jeg holdt min s\u00f8ns h\u00e5nd sidste gang. Det var den dag, hvor jeg gav min s\u00f8n det sidste fysiske kys.
Det er en dag, jeg altid vil mindes med sorg, men ogs\u00e5 med taknemmelighed, for vi fik lov at have ham i 2,5 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n