L\u00f8rdag d. 17-03-2018<\/p>\n\n\n\n
Denne l\u00f8rdag morgen ved en 07 tiden, l\u00e5 jeg p\u00e5 en madras inde i stuen hjemme hos min mor og blev v\u00e6kket da min telefon ringede fra messenger.
Vupti, Damians ansigt dukkede op p\u00e5 sk\u00e6rmen sammen med hans far. Denne weekend var jeg hos min mor og Damian var sammen med sin far hos sin farmor. <\/p>\n\n\n\n
Damian var i godt hum\u00f8r, for han skulle hjem til farfar den dag og han gl\u00e6dede sig. Lykkelig uvidende om at det var sidste gang, jeg s\u00e5 hans smukke ansigt og h\u00f8rte hans dejlige stemme, sagde vi, efter 15 minutters samtale, farvel og at vi elskede hinanden. Dette var faktisk f\u00f8rste gang at han med alle tre ord, sagde at han ogs\u00e5 elskede mig. Normalt sagde han kun “\u00e6lgar daj”, men denne morgen sagde han “jaj \u00e6lgar daj”. Mit hjerte smeltede. <\/p>\n\n\n\n
Dagen gik og det blev eftermiddag. Omkring kl. 15.20 ringede Mac til mig igen. Som mange andre gange, t\u00e6nkte jeg at det bare var endnu en af de helt almindelige hverdags-samtaler, som man nu har, hvis man fx lige skal minde
hinanden om et eller andet, men s\u00e5 snart jeg h\u00f8rte hans stemme, vidste jeg, at dette ikke var
en af de opringninger. Der var noget helt galt.<\/p>\n\n\n\n
Han sagde med panik i stemmen, at der var en
ambulance sammen med Damian hos hans farfar og at jeg skulle skynde mig at komme. Damie havde f\u00e5et noget galt i halsen, men Mac vidste ikke hvor slemt det var, men han var p\u00e5 vej derover med sin lillebror i bilen. <\/p>\n\n\n\n
Alt i mig lukkede n\u00e6rmest helt ned og gik i st\u00e5. Det f\u00f8ltes som om jeg forlod min krop og jeg var fuldst\u00e6ndig lammet. Et split sekund varede det sikkert og jeg kom hurtigt til mig selv igen. Det l\u00f8b mig koldt ned ad ryggen og mit hjerte hamrede med tunge slag og min krop rystede fuldtst\u00e6ndigt ukontrolleret, samtidig med at min vejrtr\u00e6kning blev hurtig og overfladisk.<\/p>\n\n\n\n
Jeg greb hurtigt fat i biln\u00f8glerne og r\u00e5bte til min mor, at vi skulle skynde os ud i bilen, fordi Damian havde f\u00e5et noget galt i halsen. Min mor blev enormt forvirret og spurgte, hvad der var sket, imens vi skyndte os ud til bilen. Jeg satte mig bag rettet og bad min mor om at ringe til Mac p\u00e5 vejen derud, for lige at h\u00f8re hvad pokker der foregik. Vi susede afsted mod H\u00f8jby og det kunne kun g\u00e5 for langsomt. <\/p>\n\n\n\n
Da min mor fik fat p\u00e5 ham i telefonen, kunne jeg svagt h\u00f8re hans stemme. Jeg kunne ikke h\u00f8re hvad han sagde, men jeg kunne h\u00f8re, at han gr\u00e6d og der vidste jeg bare at det virkelig var slemt. Jeg husker ikke hvad min mor efterf\u00f8lgende fortalte mig, men jeg husker at jeg var s\u00e5 bange for at det, jeg frygtede allermest, var d\u00e9t jeg ville komme ud til. Hele turen var \u00e9t stort kaos og gr\u00e6dende blev jeg ved med at gentage mig selv: \u201dHvad hvis han d\u00f8r?! Hvad skal vi g\u00f8re?!\u201d, \u201dJeg tror vi mister ham!!\u201d, \u201dVi
mister ham! Vi mister ham! Vi mister ham!\u201d, \u201dJeg er s\u00e5 bange for at han d\u00f8r, mor!!\u201d. <\/p>\n\n\n\n
Min mor pr\u00f8vede i al panikken, at berolige mig og fortalte mig at ambulancen jo var hos ham, s\u00e5 der var nogle dygtige folk der hjalp ham. Hun sagde, at han jo fik hj\u00e6lp og at det sikkert ikke var s\u00e5 slemt. Det skulle nok g\u00e5, det hele. Jeg kunne m\u00e6rke p\u00e5 hende, at hun desperat pr\u00f8vede at bevare roen, men jeg kunne ogs\u00e5 h\u00f8re p\u00e5 hendes stemme, at den havde forandret sig. Hun sk\u00e6lvede. <\/p>\n\n\n\n
Efter hvad der f\u00f8ltes som en evighed, men nok kun varede f\u00e5 minutter, n\u00e5ede vi endelig frem. Det f\u00f8rste jeg lagde m\u00e6rke til var ambulancen, men der stod ogs\u00e5 en redningshelikopter l\u00e6ngere henne, bagefter s\u00e5 jeg Mac. Han kom mig fortvivlende og gr\u00e6dene i m\u00f8de. Jeg l\u00f8b ud af bilen og spurgte hvad der var sket, men han vidste intet. Ingen havde fortalt ham noget. Jeg kiggede mig rundt og s\u00e5 hans lillebror st\u00e5 ved deres bil, imens han holdt sig til brystet med knyttede h\u00e6nder og t\u00e5rerne der l\u00f8b ned ad hans kinder. Jeg lagde ogs\u00e5 m\u00e6rke til at der holdt biler, parkerede cykler og stod fodg\u00e6ngere, der alle var stoppet og som bare kiggede.<\/p>\n\n\n\n
Jeg var som lammet og turde ikke g\u00e5 hen til ambulancen, for jeg var r\u00e6dselsslagen for hvad jeg s\u00e5, n\u00e5r jeg kiggede ind. Efter noget tid, hvor Mac, hans lillebror, min mor og jeg havde g\u00e5et hvilel\u00f8st rundt om os selv, var der pludseligt en af ambulanceredderne, der kaldte mig over. Jeg reagerede med det samme og et lille h\u00e5b spirede frem i mig, m\u00e5ske var Damian OK nu? <\/p>\n\n\n\n
Jeg skyndte mig over til manden, som spurgte om jeg var Damians mor og i samme \u00f8jeblik jeg skulle til at svare, kiggede jeg ind i ambulancen og blev m\u00f8dt af synet, min verden gik i stykker af. Min lille ellers s\u00e5 glade dreng l\u00e5 derinde, helt livl\u00f8s, uden tr\u00f8je p\u00e5 og blev trykket p\u00e5 brystkassen af et par fuldvoksne mandeh\u00e6nder, imens han fik ilt gennem en maske. Det s\u00e5 fuldtst\u00e6ndigt uvirkeligt ud.<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde lyst til at skrige s\u00e5 h\u00f8jt jeg overhovedet kunne, men det var som om al luften i mig var forsvundet og jeg faldt i stedet sammen p\u00e5 asfalten. Jeg husker min mors skrigende “nej!” da alvoren g\u00e5r op for hende, idet hun ser benene forsvinder under mig. Mac pr\u00f8ver gr\u00e5dkvalt at hj\u00e6lpe mig op sammen med min mor, men jeg er sunket helt sammen og kan slet ikke komme op p\u00e5 benene. Jeg husker at jeg tog mig til maven og hev efter vejret, det var sv\u00e6rt at f\u00e5 luft. Jeg f\u00f8lte slet ikke jeg kunne tr\u00e6kke vejret.
Det gjorde ondt \u2013 det gjorde s\u00e5 ondt! Jeg kunne slet ikke holde det ud. Det her skete bare
ikke!
<\/p>\n\n\n\n
Jeg kom endelig p\u00e5 benene igen og gik hen mod et gr\u00e6sstykke for at s\u00e6tte mig. P\u00e5 vejen
derhen, stod folk stadig ude ved vejen og kiggede. Bilerne holdt der ogs\u00e5 stadig. Jeg satte mig
med ryggen til dem og tog h\u00e6nderne op foran \u00f8jnene, imens jeg gr\u00e6d. Det var s\u00e5 uvirkeligt.
Jeg husker ikke meget omkring min mor eller Mac i det \u00f8jeblik, eller hvor de var i
forhold til mig.
Men jeg husker, at imens jeg sad der, kom en politimand og en anden ambulancemand hen
og snakkede med mig. Jeg fik fortalt at Damians hjerte var startet med at sl\u00e5 igen og at de
ville flyve ham til Rigshospitalet. De kunne dog ikke fort\u00e6lle noget om, hvor slemt det var. Men jeg fik at vide, at der blev ringet efter ambulancen kl. 15 og at den var fremme 15.20, hvor farfar og to andre gav livredende f\u00f8rstehj\u00e6lp indtil ambulancen ankom. Helikopteren kom yderligere ca. 20 minutter efter, lige f\u00f8r min mor og jeg ankom. De fortalte desuden han havde v\u00e6ret uden ilt i ca. 45 minutter og da jeg fik d\u00e9t at vide, vidste jeg godt hvad det bet\u00f8d. Selv HVIS han v\u00e5gnede op, ville hans hjerne have taget skade og han ville aldrig v\u00e6re eller blive d\u00e9n Damian vi kendte – ham havde vi mistet.<\/p>\n\n\n\n
Jeg var forvirret, vred, frustreret, gr\u00e5dkvalt, synderknust og fuldtst\u00e6ndigt \u00f8delagt. Jeg kunne ikke forst\u00e5 noget af alt det her der foregik. Hvad var der sket? Led han? Hvorfor kunne han ikke reddes? Tog hans krop skade af hjertemassagen? Hvad skal der ske med ham nu? Hvad skal der ske med os nu? <\/p>\n\n\n\n
Jeg kunne desuden slet ikke forst\u00e5, at hvis der blev ringet efter dem allerede kl. 15, at de f\u00f8rst kom 20 minutter senere. Det burde jo ikke g\u00e5 s\u00e5 galt her?! Jeg fik derefter at vide, at det jo ogs\u00e5 tog tid for ambulancen at n\u00e5 frem, fordi den kom fra Holb\u00e6k. S\u00e5 jeg havde det s\u00e5dan, at uanset
hvad, hvis ikke vi selv kunne redde ham, s\u00e5 var han d\u00f8dsd\u00f8mt. For hj\u00e6lpen var alligevel for
langt v\u00e6k. <\/p>\n\n\n\n
Damian blev k\u00f8rt fra ambulancen hen til helikopteren og imellem tiden satte Mac og jeg os ind i vores bil og k\u00f8rte mod Rigshospitalet. Jeg satte mig bagi, ved siden af Damians autostol, muligvis for at f\u00f8le mig mest muligt t\u00e6t p\u00e5 ham. Jeg ved det ikke helt. I forbindelse med at vi satte os ind i vores bil, lagde jeg m\u00e6rke til at de andre mennesker ude ved vejen som havde st\u00e5et og kigget, gjorde det samme. De “pakkede ogs\u00e5 sammen” og k\u00f8rte, cyklede og gik videre. Det efterladte mig med en m\u00e6rkelig tom f\u00f8lelse af, at vores tragedie muligvis lige havde v\u00e6ret en form for underholdning for dem? Det tror jeg nu ikke den dag i dag, men for pokker! Jeg f\u00f8lte vi blev udstillet i situationen.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6ste afsnit: Hospitalet <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
L\u00f8rdag d. 17-03-2018 Denne l\u00f8rdag morgen ved en 07 tiden, l\u00e5 jeg p\u00e5 en madras inde i stuen hjemme hos min mor og blev v\u00e6kket da min telefon ringede fra messenger. Vupti, Damians ansigt dukkede op p\u00e5 sk\u00e6rmen sammen med hans far. Denne weekend var jeg hos min mor og Damian var sammen med sin…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":385,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-238","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-del-1-ulykken"],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Screenshot_20230813_195238_Instagram.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/238","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=238"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/238\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":386,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/238\/revisions\/386"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/385"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=238"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=238"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/xn--livetefterdden-0qb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=238"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}