Det kunne have været værre

Det kunne have været værre

“Det kunne have været værre. “

Det siger man tit om ting og situationer, der er dårlige eller slemme, for at neddæmpe alvoren i det, der er sket, eller for at få en til at falde til ro eller for at finde fred med det, der er sket. At det altså er okay og at det (heldigvis) kunne have været værre.

Hvad så, når der sker det værst tænkelige for en? Hvad skal man sige, for at trøste sig selv?

Var der nogen der sagde til mig dengang, at det kunne have været værre, eller hvis jeg sagde det til mig selv, var jeg nok eksploderet indvendigt, for hvad fanden kan være værre end at miste sit barn? For mig var det værste allerede sket og intet kunne trøste mig, for Damian ville jo ikke komme tilbage af den grund.

Men så sad jeg den anden dag og tænkte over lige præcis den sætning “det kunne have været værre” og gu’ faen kunne det have været værre dengang.

Hvad hvis vi ikke havde haft noget familie, der hjalp os?
Hvad hvis vi ikke havde nogen venner, der var den mindste smule insisterende, når vi var fraværende eller afvisende?

Så havde vi ikke siddet her i dag, som den lille glade familie vi er. Vi er stadig i sorg, men vi er lykkelige i vores sorg. Og de eneste jeg føler vi kan takke for det, er dem omkring os, som sørgede for at vi ikke var alene.

Havde vi været alene i det, er jeg ikke sikker på, at vi havde været sammen den dag i dag. Jeg er ikke engang sikker på, hvor i livet vi ville være, eller om vi begge overhovedet stadig ville være her.

Det kunne havde været værre.

❤️