D. 17 marts 2018 var dagen, hvor vi så og hørte vores 2,5 årige søn, for allersidste gang. Men det var også dagen hvor vi, som personer, for altid blev forandret, alt imens vores omverden bare forblev den samme. Vi kæmper ikke kun for at overleve tabet af vores søn, men også for at prøve at passe ind i en verden, vi ikke længere føler vi er en del af. Vi har nemlig mistet vores barn og det føles bare ikke rigtigt som om, der er plads til, at så store tragedier kan ramme folk, i dette samfund. Jeg har brug for at udtrykke mig, så jeg vil med al energi jeg har, prøve så godt jeg kan, at fortælle og beskrive vores historie og om de følelser og tanker jeg gør mig i forbindelse med, at vi nu er et af de par, der har stået omkring vores barns kiste, for derefter at skulle tage afsked.

Måned: juli 2020

Kan man dø to gange?

Tanker og små historier

Kan man dø to gange? Når man først er død, kan man så dø igen? Jeg lå ude i haven og så på billeder af Damian og kom så til at tænke på denne sætning: “de døde dør 2 gange. På deres dødsdag og igen, den dag vi ikke længere taler om dem.” Og med…

Af Claire Camilla Muus juli 2, 2020 0

Læs mere

“…der skete ikke noget med pigen, skat”

Tanker og små historier

Den anden dag, var Mac og jeg i Slagelse ifm et lægebesøg. Vi var der et par timer inden vi kørte hjemad igen og imens gik vi rundt i Vestsjællands Centret og kiggede. På et tidspunkt skulle vi købe noget at spise og vi stillede os i kø til en bagel. To kvinder sad med…

Af Claire Camilla Muus juli 2, 2020 0

Læs mere